ORDBLINDEFORENINGENS FORPERSON: ’’Det er dybt bekymrende og et kæmpe benspænd for en allerede udsat målgruppe’’

Gry Kaalund Nicolaisen, Ordblindeforeningens forperson, har skrevet et debatindlæg til Socialmonitor om Kulturministeriets og Notas nye tiltag, der begrænser ordblindes adgang til viden.

Læs eller eller få oplæst vores tanker omkring begrænsningen, og hvorfor vi mener, at den er stærkt problematisk og skaber social eksklusion. Du finder debatindlægget her.

 

Vores holdning opsummeret:

  • Et ulige samfund – Fri adgang til biblioteker et fundament i det danske demokrati, så hvorfor skal adgangen til viden være en selvfølge for nogle, men en kamp for andre? Ikke-ordblinde kan til enhver tid gratis låne studie- og fagbøger på folkebibliotekerne, og herigennem tilegne sig den viden de søger.
  • Fåtallets gerning straffer alle – Begrænsningen er indført for at forhindre ulovlig deling af studiemateriale, men hvorfor skal fåtallets gerninger straffe alle? Det er en krænkelse af ordblindes retssikkerhed. Vi er imod ulovlig deling, men man skal huske på, at det er en handling, der også sagtens kan foregå gennem lånt materiale fra folkebibliotekerne.
  • Mennesker med et handicap får et begrænset hjælpemiddel – Nota er de ordblindes bibliotek, og dermed de ordblindes mulighed for at tilegne sig viden og videreudvikle sine faglige kompetencer. At indføre begrænsningen er som at tilbyde en kørestol, der mangler et hjul.
  • En stor ressource bliver negligeret – Læring livet igennem er essentiel både for det enkelte individ, men også for dets omgivelser. Ved at vedligeholde og udvikle kompetencer kan man som borger bidrage til samfundets vidensøkonomi. Den mulighed har man nu besværliggjort for en stor gruppe af mennesker.

 

Gry Kaalund Nicolaisen, forperson Ordblindeforeningen Danmark

Vil du være med i fællesskabet?

Ordblindeforeningen er stemme for mere end 400.000 danskere, og vi har altid plads til flere. 

Dit medlemskab gør en kæmpe forskel.

Klik herunder for at melde dig ind og læse mere om alle de fordele du får, som medlem af Ordblindeforeningen

Del dette indlæg

Har du en kommentar?

Skriv din kommentar i det store felt.

Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.