82 år senere er ordblindesagen er stadig vigtig

Siden 1943 har Ordblindeforeningen Danmark kæmpet for mennesker med ordblindheds rettigheder og vilkår, og det har bestemt ikke været uden betydning. I samtiden for foreningens stiftelse var det ikke ualmindeligt at betegne ordblinde som sinker eller lade elever, der selv var skyld i deres udfordringer i skolen. Allerede dengang vidste neurologen Henning Skydsgaard, at ordblinde hverken var dovne eller ubegavet, og han så sig derfor nødsaget til at stifte Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark – det, vi i dag kender som Ordblindeforeningen Danmark.

Men der er stadig brug for foreningen. Selv 82 år senere erfarer vi, at fordomme forekommer ofte, og vi oplever fortsat, at ordblinde får begrænset eller frataget deres rettigheder. Det er ikke i orden!

Til alle, der støtter ordblindesagen eller ønsker at komme med ombord: Jeres støtte gør en forskel! Uden jer er der ingen os, og derfor ingen, der varetager de ordblindes interesser. Af hjertet tak for dig og din støtte!

Fakta om ordblindesagen i de tidlige år:

• Allerede i starten af 1900-tallet var man begyndt at bruge IQ-test til at vurdere elever, man mente havde behov for specialundervisning. Her blev man opmærksomme på en gruppe af børn, der var stærkt udfordret inden for læsning, stavning og skrivning, men som havde et helt normalt intelligensniveau.
• I 1943 udgav neurologen Henning Skydsgaard en videnskabelig afhandling om ordblindhed, og samme år blev Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark grundlagt, det, der i dag er Ordblindeforeningen Danmark.
• I 40’erne og op gennem 50’erne begyndte landsforeningen, lærere og læger at gøre opmærksom på, at der burde tages særlig hensyn til børn med læse- og skriveudfordringer, og at disse var uden skyld i deres handicap. Man forsøgte at lave et klart skel mellem ordblinde børn, og den gruppe af børn, der endnu blev betegnet som ’’sinker’’.
• I 50’erne blev læseklasser den dominerende form for særundervisning, hvor det før havde været sinkeklasser.