Til forældre

For børn med ordblindhed er det særlig vigtigt at få støtte og opbakning fra hjemmet. Ud over informationer om ordblindhed og lovgivningsområdet, har vi samlet en række gode råd til, hvordan I som forældre kan støtte jeres barn med ordblindhed.

Til forældre

Hvordan kan jeg støtte mit barn?

Klik på hver enkelt boks til højre og læs, hvordan du som forælder kan støtte dit ordblinde barn.

Læsning og skrivning er ikke naturlige færdigheder på samme måde som mundtlige sprogfærdigheder, og der er store forskelle på børns forudsætninger for at få noget ud af læseundervisningen. Visse sproglige færdigheder er af stor betydning, og læsning beror i meget høj grad på, at barnet har nået et vist sprogligt niveau.

Der er forskellige forhold, som forældrene kan være opmærksom på.

Småbarnsalderen er en periode, hvor barnet tilegner sig et mere og mere varieret sprog. Ordforrådet øges, sætningslængden tager til, og gradvis får barnet styr på udtalen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet udvikler sit sprog tilpas i forhold til alderen. Er der bekymring for, at barnets sprog ikke er alderssvarende, er talepædagogen en fagperson, som forældrene kan henvende sig til.

Barnet tilegner sig gode sproglige forudsætninger igennem samtale, og når der leges med sproget. Forældrene er de allernærmeste til at yde en ekstra indsats over for barnet, hvis sproglige udvikling ikke forløber helt glat. Den tætte kontakt til forældre, der giver sig tid til at lytte, lægger op til samtale og besvarer spørgsmål om sproget, giver barnet tillid og tro på sig selv – og så giver det desuden en sproglig styrke til den senere læseindlæring.

Det er en god ide, at barnet leger med sproget i rim og remser. Det giver barnet fornemmelse for de lyde, som det danske sprog består af. Det skærper barnets opmærksomhed på sprogets lydside. På den måde kan man forberede barnet på mødet med det skrevne sprog.

Det er også en god ide at læse historier sammen med barnet. Børn elsker den ro og tryghed og det fællesskab, oplæsningen giver. Læsningen giver på den ene side en individuel oplevelse, men samtidig er læsning et utroligt stærkt grundlag for fælles oplevelse og erfaring.

Historierne skal være sjove og underholdende. Barnets tilegner sig viden ved at den voksne forklarer ord og diskuterer, hvordan historien er bygget op (hvad der kommer først, dernæst og så sidst), og man taler om indholdet og får ideer til at forudse, hvad der sker i historien. Indimellem kan man spørge, hvad barnet tror, der står. På denne måde giver læsning læselyst og læseglæde.

Men der findes også gode historier – uden bog. Det kan være den voksnes fortælling fra egen barndom. Børn elsker at høre om, hvordan farfar legede som barn, eller hvordan han kom galt af sted. Historier giver fortælleglæde, og man fryder sig sammen.

Leg med sproget omfatter også at komme med vittigheder og udtænke gåder. Indgå et væddemål om, hvem der kan finde på det længste ord, eller det korteste ord. Det kan også være en sprogleg at finde ting, der begynder med samme lyd, at finde på helt nye ord, at finde på pjatteord og morsomme udtryk.

Børn i en bestemt alder kan godt lide at prale. “Min far er farligere end din far”, eller “min bror kan spytte længere end din bror”. Udnyt det til at lave nogle virkelig farlige pralehistorier.

Man kan prøve at tale med dialekt og så tale med barnet om forskellige dialekter i Danmark, eller måske har familien nogle faste vendinger, som barnet kan lære eller gøre grin med.

Barnets talesprog kan også udnyttes i forskellige situationer. Det kan f.eks. være at lægge op til, at barnet selv udtænker forklaringer, selv er den, der fortæller billedbogens indhold, og man kan lade det tage telefonen, så det vænner sig til at tale med mennesker, som det ikke kan se.

Vi ved, at barnets kendskab til bogstaver, når det begynder i skolen, er af betydning for, hvordan læseudviklingen forløber. Denne viden gør, at vi nu om dage er mere opmærksomme på at udpege ord og bogstaver og lade bogstaver være med i det legetøj, barnet har.

Eksempelvis giver magnetbogstaver til køleskabet anledning til en flytten rundt med de 29 tegn, som vores alfabet udgør. Barnet lærer at genkende bogstaverne og benævne dem. Det finder de bogstaver, der er indeholdt i dets navn, sætter bogstaverne sammen, og den voksne fremhæver begyndelseslyden ved at give den en ekstra kraftig udtale.

I 5 – 6 årsalderen vil de fleste børn kunne lege med forlyd og udvikle evne til at parre ting, der begynder med samme lyd. Barnet opdager, at der til hver lyd kan knyttes et navn/et bogstav. Barnet er på vej til den første læsning.

Man kan også synge alfabetsangen, læse alfabetbøger som Halfdan Rasmussens ABC og lignende. Lad barnet skrive små ord, og det er oplagt, at det skriver sit navn på tegninger.

Barnet kan sagtens være med til at tegne og skrive beskeder, ønskeseddel til jul, hilsener til fødselsdage, opskriften til bagningen, huskeseddel til indkøbsturen osv.

Barnet vil naturligvis ikke kunne skrive og stave korrekt, men når skriblerier i form af legeskrivning indgår på en legpræget og naturlig måde i dagligdagen, så får krusedullerne betydning som et redskab for barnet til at udtrykke sine tanker. Jo ældre barnet er, desto mere kommer krusedullerne til at tage form af bogstaver, der kan læses og blive til en vigtig besked eller en god historie.

 

Af Jørgen Frost

  • Tag dig tid til at læse højt for barnet.
  • Bøgerne må være tilpasset barnet.
  • Stop læsningen, når barnet mister interessen.
  • Hvis barnet ikke kan lide, at du læser højt, så fortæl i stedet for.
  • Lad barnet være med til at vælge bøger.
  • Snak med barnet om det, du læser højt. Fortæl hvad ordene betyder: Snak om ord.
  • Barnet kan ofte lide at høre den samme bog læst højt mange gange. Når det kan en bog meget godt, begynder barnet ofte at udforske teksten.
  • Leg og lav sjov med sproget (f. eks. fjolle – rim, fjolle – ord).
  • Er familien tosproglig (evt. to dialekter), tal med barnet om forskelle, så barnet bliver opmærksom på ordene.
  • Lad være med at undervise barnet. Samtal. Snak med barnet. Besvar spørgsmål. Beløn spørgsmål med kontakt.
  • Sæt mindst 15 minutter af hver dag til, at barnet kan vise, hvad det arbejder med i skolen.
  • Hvis barnet slås med at lære at læse, så læs teksten for barnet, før det prøver selv.
  • Føl dig ikke forpligtet til at undervise barnet i det, det ikke kan. Spørg læreren, hvad du kan hjælpe med og hvordan.
  • Når du hjælper barnet, så må du sikre, at det lykkes for barnet. Når det lykkes for et barn, får det lyst til at lære mere.
  • Når et barn har lært noget, må det øve det lærte, så barnet bliver sikker i det, det kan. Det giver basis for nye fremskridt.
  • Forældre må give barnet indtryk af, at skolen er vigtig!
  • Jo mere barnet ser forældrene læse og skrive, jo mere interesse får barnet for selv at læse og skrive.

Forældrehjælp/samtale

  • Rette opmærksomheden mod forståelse
  • Rette opmærksomheden mod ords betydning
  • Lege med sproget
  • Vær model/stil spørgsmål/vis interesse

Højtlæsning

  • Forklare
  • Reflektere
  • Forankre
  • Udpege
  • Gentage

Skrivning

  • Vis du skriver
  • Tag barnet med
  • Lege-skrivning er også skrivning
  • Ikke rette; tag barnets produkt, som det er
  • “Smag” på sproget
  • Ikke undervis; følg barnet
  • Brug skrivning i hverdagen

Læsning

  • Fra cornflakes til vejskilte
  • Vis du læser
  • Vis betydningen af at kunne læse
  • Fortæl om bøger, du læser/har læst

Når du hjælper

  • Følg barnet, overtag ikke
  • Hjælp først, forklar bagefter
  • Skab rolige rammer
  • Beløn med ros og interesse

 

Hvad kan jeg gøre som forældre?

Det er vigtigt, at barnet bliver hjulpet, så snart der foreligger tegn på læse- og stavevanskeligheder. Hvis der er ordblindhed i familien, er det vigtigt at fortælle skolen om det så tidligt som muligt.

Mange gange bliver forældrenes bekymring vakt, når barnet begynder i skolen og kommer hjem og siger: “Jeg er dum”, “Jeg hader skolen, for jeg prøver og prøver, men jeg kan bare ikke læse”, “Det nytter ikke, det bliver alligevel forkert” og “Jeg prøver virkelig, det gør jeg”. Barnet føler sig ladt i stikken, forvirret og hjælpeløs.

Hvis forældrene opdager tegn på vanskeligheder, så er barnets børnehaveklasseleder eller barnets dansklærer den nærmeste samarbejdspartner. De fleste lærere vil forstå bekymringerne, og sammen kan man lægge en plan for undersøgelse af barnet. Der må ikke gå år, før barnet får hjælp.

Mange af de opgaver, som skolen lægger vægt på i den første læseindlæring, virker måske underlige for nogle børn. Barnet kommer måske hjem og siger: “Læreren siger, at jeg skal høre efter lydene i ‘ost’, men der kommer da ikke nogen lyd ud af en ost”.

Opgaven med at finde lyde i ord og kæde lydene sammen til ord er vanskelig for ordblinde børn – og så meget vigtigere er det, at pædagogikken tager hensyn hertil, så også ordblinde børn bliver opmærksomme på de lyde, der indgår i det talte sprog. I ordet “ost” indgår tre lyde nemlig “å”, “s”, “d”.

Læsning er en færdighed, som udvikler sig over tid. Der findes ingen hurtig genvej til sikker og brugbar læsefærdighed.

Børn har forskellige forudsætninger for at lære. Ordblinde børn har behov for mange gentagelser og forklaringer og flere forskellige slags opgaver for at lære at læse. Skolen skal finde opgaver, der passer til dit barn, og forældrene skal være med til at skabe nogle gode rammer for barnets indlæring. Forældrene skal give barnet troen på, at de kan nå målet og støtte skolens arbejde – på den vej – og i det tempo og gangart, der passer til barnet.

 

 

Der er fagfolk, der viger tilbage fra at stille diagnosen ordblind. Holdningen bygger ofte på den misforståelse, at ordblindhed er en uforanderlig og uhelbredelig sygdom.

Der er også lærere, som ikke har fået en tilstrækkelig uddannelse, så de bliver i stand til at opdage kendetegn ved de ordblinde børn. Læreren opdager måske ikke, at barnets reaktionsmåde ligger i, at det har en særlig sproglig vanskelighed at kæmpe med.

Det kan godt være, at ordet ordblind eller dyslektiker ikke bruges på den skole, hvor barnet går. Man bruger måske i stedet ordene “læsevanskeligheder” eller “indlæringsvanskeligheder”.

En ordblind person har ikke vanskeligheder generelt med indlæring, men det har vanskeligheder specifikt i forhold til at læse og skrive, og specialundervisning kan komme på tale.

Selv mindre læsevanskeligheder kan have betydelig indflydelse på barnets liv i og uden for skolen.

Ordblindhed er et kendt og velbeskrevet fænomen med en baggrund, der ikke bør kaste skyldfølelse på forældrene. En afklaring af barnets vanskeligheder og benævnelse af vanskelighederne med navn giver ofte stor lettelse hos bekymrede forældre, som ofte har fornemmet, at der var noget galt og ikke har været i stand til at identificere problemet.

Det kan også være forældrene selv, der fornægter, at barnet har vanskeligheder. At fornægte et problem er en almindelig måde at reagere på: Hvis vi fornægter noget, behøver vi ikke at arbejde med det, for problemet eksisterer ikke. Barnet vil vokse sig fra læsevanskelighederne.

Men faktum er, at det sjældent sker. Hvis problemerne fornægtes og ignoreres, vil de med tiden blive langt vanskeligere at gøre noget ved – også de følelsesmæssige reaktioner. Barnet vil sidde tilbage med skyldfølelse og bebrejde sig selv.

Lyt til barnet og dets følelser. Når der er et problem, vil barnet have en måde at vise det på.

 

 

Når barnets problemer er undersøgt, bør forældrene stille spørgsmål til undersøgelsen. Det kan være spørgsmål om, hvad vanskelighederne betyder for barnet i klassen, i skolen og hjemme.

Det er vigtigt, at begge forældre så vidt muligt deltager i en samtale om undersøgelsen. Begge forældre har brug for at forstå vanskelighederne, så de kan støtte skolens tiltag.

Det kan være vigtigt at få oversat fagpersonernes sprogbrug. Ord bliver brugt forskelligt af forskellige fagpersoner. For at et ord får værdi, må det have fælles mening.

Fagpersoner og forældre kan have forskellige værdisystemer og opfattelser af, hvad det er vigtigt at lære. Værdier kan også handle om holdninger til privat og offentlig undervisning, om undervisningsmetoder osv.

Forældre er barnets advokat. De ser som forældre på problemerne fra barnets side, og jo større viden forældrene har om ordblindhed, desto stærkere står de i samarbejdet med skolen om undervisningen af deres barn.

 

 

Barnet må også lære, hvad ordblindhed er. Det skal have mulighed for at sammenligne forskellige menneskers færdigheder.

Forældre bør påpege, hvordan forskellige voksne medvirker til samfundet på forskellig måde. Barnet skal hjælpes til at forstå, at succes i alting – også i læsning – kræver deltagelse, øvelse og arbejde.

Der findes gode skønlitterære bøger, der handler om ordblindhed, som man kan læse sammen med barnet.

Man bør sætte fornuftige mål og forventninger. Bare fordi vi selv har opnået nogle personlige mål, betyder det ikke, at vores børn har de samme mål for undervisning og arbejde. Hvis der er flere børn i en familie, kan man nemt komme til at sammenligne deres færdigheder på forskellige områder. Det kan skabe splid og give barnet ringe selvværd.

Hvis forældre selv har haft tilsvarende læsevanskeligheder, så kan man tale med barnet om dem. Barnet skal vide, at forældrene forstår den kamp og nederlagsfølelse, som det nogle gange føler. Hvis man som forældre ikke kan forstå disse læsevanskeligheder, så bør man tænke på, hvordan man reagerer ved opgaver, som synes umulige.

Barnet kan have det dårligt med sig selv. Det kan føle ubehag ved skolen og i situationer, der kræver læsning og stavning. Forældre udtrykker ofte bekymring for, at den ‘megen snak om problemerne’ vil få barnet til at føle sig anderledes end de andre børn. Men barnet ved det allerede – og det er en lettelse for det, at man kærer sig om det, og at man kan tale åbent om det.

 

Det er vigtigt at fastslå, at der skal være forskel på hjem og skole. Forældre skal ikke undervise deres børn i læsning og stavning. Forældre er ikke lærere, men selvfølgelig skal og vil de gøre alt for, at deres barn kommer til at læse. De skal hjælpe og støtte, hvor de kan, men de skal ikke overtage lærerens undervisning.

Hvis lærerne kræver, at barnet skal lave lektier i et omfang, det ikke er i stand til, må forældrene tale med lærerne om barnets reaktioner. En lærers arbejde er at undervise ethvert barn ud fra dets forudsætninger og hjælpe det til at yde sit bedste. Alle børn i 1. klasse bruger ikke samme skostørrelse, på samme måde forholder det sig med ordblinde børn. De er forskellige og indlærer på forskellige måder. Læreren må forberede tilpassede undervisningsoplæg til dem.

Det er vigtigt at få klar besked fra lærerne om, hvad de forventer, at barnet skal kunne til næste time eller næste dag. For eksempel kan forældre og barnets lærere bliver enige om, at barnet kun får en lille del af klassens lektie for. Denne del skal barnet arbejde grundigt med. Læreren kan så stille de samme krav til barnets præstation i dette stykke som til de andre i hele lektien.

Måske er det slet ikke nogen god ide at bruge kræfterne på at læse noget fra klassens læsebog. Den er måske alt for svær til barnet. I den situation skal man læse lektien højt og bede læreren om en lettere men alderssvarende læsebog til læsetræning.

For at undgå at barnet mister helheden i den historie, som klassen arbejder med, bør læreren markere, hvor langt de andre i klassen skal læse. Forældre kan måske så læse resten af stykket højt for barnet. Forældre må hele tiden vurdere, hvor meget barnet kan klare. Rammer og faste aftaler om lektierne kan være en god ide. Lad barnet bestemme, hvornår I sætter jer sammen. Lav en aftale om, hvad I skal lave og i hvilken rækkefølge. Husk at holde pause så der bliver tid til lidt frugt og andet godt.

Barnet har brug for støtte til at arbejde med lektierne. Barnet trives ved, at forældrene fremdrager og støtter alle de andre ting, som det er god til. Måske er det endda nogle gange vigtigere for barnet at lege med en kammerat end at læse lektier.

Forældre og barn – ordblind eller ej – kan ofte komme på kant med hinanden, når det gælder lektierne. Det ordblinde barn har hele dagen kæmpet med netop det, det har svært ved. Og nu er der lektier, der skal klares. I denne situation kan det være svært at være forældre. På den ene side ønsker man ikke at presse sit barn unødigt, og på den anden side vil man gerne gøre sit til, at barnet får den ekstra træning.

Det kan være meget gavnligt at læse efter skoletid, men forældrene må opmuntre barnet til selv at tage ansvar og indse, at det er nødvendigt. Forældre skal opfordre barnet til at forsøge selv i stedet for “lad mig gøre det for dig”- indstilling.

Det er vigtigt, at lektiestunden bliver så hyggelig som muligt. Når teksten er læst, kan man eventuelt læse et stykke højt af en bog, eller måske kan man lave noget helt andet sammen, som begge parter synes er sjovt.

Måske er barnet slet ikke interesseret i at læse bøger. Så må man gå andre veje.

Der findes en lang række muligheder for at få et barn til at læse og skrive mere. I første omgang er det ikke så vigtigt, hvad barnet læser, men om barnet læser. Læsning og stavning skal helst være en naturlig del af barnets hverdag. Tag barnet med på biblioteket og vis det, hvor og hvordan man kan hente viden i fællesskab. Hvis barnet får en ny interesse, så kan man sammen finde læsestof til denne interesse.

Hvis barnet er glad for tegneserier, kunne man begynde at læse tegneserier sammen. De små stykker tekst i tegneserien virker ofte lettere end en hel bogside fyldt med tekst. Og barnet får hjælp ved at kigge på de mange billeder. Man kan skiftes til at læse taleboblerne. Eller måske kan barnet læse hovedpersonens replikker, mens forældrene tager sig af alle de andre personer.

Nogle spil indeholder også læse- eller stavetræning. Det kan være spørgsmål, der skal læses højt for de andre deltagere, og i andre spil skal man danne ord på baggrund af de bogstaver, man har fået.

Lydbøger kan være en hjælp til, at børn alligevel får oplevelser med bøger, selvom de har svært ved at læse og derfor prøver at undgå det. Det vil sige, at man i stedet for at læse en bog kan lytte til et lydbånd med bogens handling. Teksten er indlæst i almindeligt læsetempo. Lydbøger er en erstatning for den trykte tekst. De kan være med til at give dit barn samme oplevelser og viden, som dets venner får gennem deres selvstændige læsning af bøger. Biblioteket vil kunne bistå med oversigt over lydbøger passende i sværhedsgrad og for alderstrinnet.

Et læremiddel er bog + bånd. Barnet lytter med bogen i hånden og følger med i bogen ord for ord. Teksten er indlæst i et langsomt tempo og med tydelig udtale. Formålet er at give barnet lyst til at læse, og den tydelige oplæsning vil skærpe barnets opmærksomhed på sproget.

Med lydbøger og bog + bånd får barnet et større ordforråd og en bedre fornemmelse for sproglige forskelle. Barnet kan nu tale med vennerne om bøger og anbefale titler videre til dem.

Der findes i dag også en række computerprogrammer, der arbejder med læsning, skrivning og stavning.

Inden man beslutter sig for det ene eller det andet, bør man tale med barnets dansklærer eller lærer i specialundervisning og høre, hvad der er bedst for barnet.

Hvilke rettigheder har du som forælder til et ordblindt barn?

Når dit barn bliver konstateret ordblind i skolen, er der sikkert mange tanker, der melder sig.

For nogen er det en lettelse, fordi der endelig kommer afklaring – og en forklaring på de vanskeligheder, dit barn kæmper med i skolen. For andre kan det være svært at kapere.

Se videoen og bliv klogere på, hvilke rettigheder du har som forælder til et ordblindt barn.

Forældrenetværk

For mange forældre er det en støtte at tale med andre forældre til børn med ordblindhed. Netværk til forældre med ordblinde børn i folkeskolen kan understøtte og styrke skole-hjem-samarbejdet og fremme inklusion af børn med ordblindhed.

Forældrenetværket er en model, der bringer forældrenes ressourcer i spil og øger deres mestringskompetence med det formål at understøtte inklusion af børn med ordblindhed i folkeskolen. Netværkene giver forældre mulighed for at gå i dybdedialog med skolen og med andre forældre om, hvad der er svært ved at have et barn med indlæringsvanskeligheder, og hvad der er udfordrende i samarbejdet med skolen.

Socialstyrelsen har i samarbejde med Ordblindeforeningen Danmark og Læsekonsulenternes Landsforening udviklet en model for opstart og gennemførsel af forældrenetværk.

Hent guiden til Forældrenetværk om ordblindhed her.
Se flere film om Forældrenetværket hos Socialstyrelsen her.

Inspiration til forældre og læsning derhjemme

 

Det er godt at læse med sine små børn. Det er hyggeligt. Men hvad nu, hvis man er usikker på at læse? Hvad nu, hvis man er ordblind? Hvordan kan man så læse med sine børn?

Via Kængurulommen kan du få ideer til, hvordan du kan læse med dit barn. Ideerne er særligt udvalgt til ordblinde forældre, men alle kan lade sig inspirere.

I Kængurulommen hører du tre forældre med ordblindhed give deres bud på, hvorfor de vælger at læse med deres børn. De fortæller, at det er hyggeligt. Det giver ro. Det er en god måde at tale sammen på. Og det giver støtte fra forælder til barn, når barnet selv skal lære at læse.

Læs mere om Kængurulommen og se videoer med de tre forældre her.

 

forældre

Meld dig ind i Ordblindeforeningen og gør en forskel

Med et medlemskab i Ordblindeforeningen er du med til at skabe bedre vilkår for 400.000 ordblinde i Danmark. Sammen står vi stærkere og din støtte gør en stor forskel.

Med et medlemskab i Ordblindeforeningen er du med til at skabe bedre vilkår for over 400.000 ordblinde i Danmark. Sammen står vi stærkere, og din støtte gør en stor forskel.

Ordblindhed i grundskolen – et inspirationsmateriale

I dette inspirationsmateriale får du viden om ordblindhed og identifikation af ordblindhed og inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatser målrettet til ordblinde elever i almenundervisningen i grundskolen.

Hvis elever viser tegn på læsevanskeligheder, skal det afklares, om der er tale om ordblindhed, så de kan få den relevante støtte i almenundervisningen. Forskningen inden for læsning har vist, at ordblindhed er en specifik læsevanskelighed, og at en tidlig identifikation er vigtig for at understøtte denne elevgruppe bedst muligt gennem skoleforløbet.

I inspirationsmaterialet kan du bl.a. læse om:

• Inspirationsmaterialets målgrupper
• Lovgivning og rammer
• Om ordblindhed til forældre
• Undervisning
• Gode råd til forældre
• Gode råd til elever

Inspirationsmaterialet er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet, men er ikke længere tilgængeligt via ministeriets hjemmesider. Vi gør derfor opmærksom på, at indhold ikke er opdateret, og der kan være afvigelser til gældende regler og praksis.

Ordblindhed i grundskolen – et inspirationsmateriale