Vejledningsvideoer

Her på siden har vi samlet en række videoer, som besvarer mange af ordblindes typiske spørgsmål. Det er spørgsmål som fx: ”hvad er ordblindhed?”, ”hvilke støttemuligheder er der?” eller ”hvordan kan arbejdspladsen støtte dig som ordblind?”.

Vi håber, at du finder det, du søger. Ellers kan du altid fange os ved at klikke på kontaktknappen herunder.

Om ordblindhed

I Danmark regner man med, at 5-7% af befolkningen er ordblinde. I runde tal svarer det til, at mellem ca. 3- og 400.000 er ordblinde. Det svarer til , at der I en almindelig skoleklasse i gennemsnit sidder 1-2 ordblinde elever, og på en almindelig arbejdsplads vil der næsten uden tvivl også være nogle af kollegerne, der er ordblinde.

Med så stor en andel af befolkningen, der er ordblinde, betyder det også, at ordblinde personer er lige så forskellige som alle andre.

Og det er også forskelligt, hvor meget ordblindheden fylder for den enkelte i hverdagen.

I gamle dage troede man, at ordblindhed havde noget med synet at gøre, for det virkede oplagt, at hvis man havde svært ved at læse, så var det nok, fordi man ikke kunne se bogstaverne. Men ordblinde personer kan altså sagtens se bogstaverne lige så fint som ikke-ordblinde.

Ordblindhed har heller ikke noget med hørelsen at gøre …

Men hvad er det så for en størrelse, den der ordblindhed? Jo, når man er ordblind, betyder det helt kort, at man har svært ved at lære at forbinde bogstaverne med de sproglyde, de repræsenterer.

En bil har 3 bogstaver, B I og L. Hvert bogstav har en bestemt lyd, og det system skal man lære, for at kunne læse og stave. Det er sværere at lære som ordblind.

Og det bliver kun mere kompliceret, når ord kan have flere betydninger, udtales forskelligt alt efter hvor i ordet de er, eller når nogle bogstaver i et ord er stumme.

Som ordblind bruger man alt sin energi på at læse ordene, og så er der slet ikke er overskud til også at forstå det, man sidder og læser.

Og derfor kan det være ekstra svært for en ordblind, at følge med i skolen eller på arbejdet, hvor der typisk skal læses meget.

Heldigvis er ordblindhed ikke en endelig dom, der betyder, at man aldrig lærer at læse eller stave.

Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed – ikke en indlæringsumulighed. Med den rigtige undervisning og med læse- og skriveteknologi kan man som ordblind sagtens klare sig rigtig godt i både skole, uddannelse og privatliv.

Om at blive testet for ordblindhed

Det er gratis at blive testet for ordblindhed uanset om du er barn, ung eller voksen, er ledig eller i job eller uddannelse. Men det er lidt forskelligt, hvor og hvordan du bliver .

I grundskolen er det ofte en læsevejleder eller en ordblindelærer, der står for at teste for ordblindhed.

I de tidlige skoleår i 0., 1. og 2. klasse er eleverne stadig ved at udvikle deres læse- og stavefærdigheder, og derfor er det for tidligt at teste for ordblindhed. Men det er muligt at tage Risikotest for ordblindhed, der kan vise, om en elev er i RISIKO for at udvikle ordblindhed.

På baggrund af testen skal skolen iværksætte indsatser, der kan støtte elevens fortsatte læse- og staveudvikling.

Fra marts måned i 3. klasse er det muligt at teste elever med Ordblindetesten. På ordblindtesten kan man score i den røde, gule eller grønne kategori. Den røde kategori betyder, at man er ordblind

  1. Grøn kategori betyder ”ikke ordblind”
  2. Gul kategori betyder ”usikker fonologisk kodning”
  3. Rød kategori betyder ”ordblind”

Resultatet på Ordblindetesten er som udgangspunkt gældende i 15 år. Det betyder, at den også følger med, når du slutter grundskolen og fx starter på en ungdomsuddannelse eller i et forberedende tilbud som FGU. Du skal altså ikke tage en ny ordblindetest, når du fortsætter i uddannelse efter grundskolen.

Rigtig mange ungdomsuddannelser og alle FGU’er screener deres nye elever. Hvis ordblindheden ikke er blevet opdaget i grundskolen, er det muligt at blive testet med Ordblindetesten.

Viser testen, at du er ordblind, kan du søge om bl.a. læse-skriveteknologiske programmer og specialpædagogisk støtte, det såkaldte sps.

På en videregående uddannelse er det også muligt at få sps på baggrund af ordblindhed. Hvis du starter på en videregående uddannelse og tror, du er ordblind, kan du henvende dig til uddannelsesinstitutionens sps-vejleder og bede om en ordblindetest.

De fleste steder vil du blive sendt videre til et VUC, hvor du kan blive testet for ordblindhed.

Det vil normalt foregå med en indledende samtale med en fagperson, der har viden om læsning, skrivning og ordblindhed- Derefter bliver du testet med Ordblindetesten og måske med andre supplerende test.

Det er også på et VUC, du kan henvende dig, hvis du som voksen gerne vil testes for ordblindhed. Nogle arbejdspladser samarbejder med fx et VUC og tilbyder deres ansatte at blive testet for ordblindhed i forbindelse med arbejdet.

Jobcentre tilbyder også ofte, at man kan blive testet for ordblindhed i forbindelse med et jobsøgningsforløb.

Et resultat på Ordblindetesten er altid fortroligt, og det er altid kun dig selv der bestemmer, om du ønsker at blive testet for ordblindhed.

Om muligheder for støtte og undervisning

Som ordblind, har du forskellige muligheder for at få støtte og undervisning, der skal sikre, at du kan deltage i skole- og uddannelsesaktiviteter og kan klare de krav, du møder i arbejds- eller privatliv.

Som ordblind har du også mulighed for at få læse- skriveteknologi, også kaldet LST. LST er en række programfunktioner, der kan hjælpe dig, når du skal læse eller skrive. Der er fx en oplæsningsfunktion, der kan læse tekster i dokumenter eller på nettet højt.

Der er mulighed for at vælge forskellige stemmer og læsehastigheder, så det passer bedst til dig.

Du kan også få ordforslag, når du skal skrive, så det bliver lettere at skrive lige præcis de ord, du gerne vil, også selvom det er lange eller vanskelige ord.

Der er også forskellige muligheder for at indtale ord eller hele tekster, så du ikke i første omgang behøver tænke over stavningen, når du skal skrive.

Det kræver undervisning at blive rigtig god til at bruge sin LST, og der er forskellige muligheder alt efter om du er barn, ung eller voksen.

Når du går i skole og er ordblind, har du måske brug for at deltage i noget særligt tilrettelagt undervisning, måske sammen med andre ordblinde elever på skolen.

Her er er der tid og ro til at få grundig instruktion i, hvordan din LST virker, og hvordan du bedst kan bruge den til at løse de opgaver, du får i undervisningen.

Det er også vigtigt, at du får målrettet undervisning i læse- og stavestrategier, for det kan hjælpe dig med at få endnu bedre udbytte af din LST.

I klasseundervisningen kan du have brug for, at der bliver taget hensyn til de udfordringer, din ordblindhed kan give dig.

En læsevejleder eller en ordblindelærer på skolen, kan hjælpe dine lærere med, hvordan undervisningen kan planlægges, så du sammen med resten af klassen får de bedste muligheder for at lære og blive dygtigere. Det kan fx være ved at sørge for, at alle tekster og opgaveark er tilgængelige digitalt inden undervisningen, så du kan bruge din LST til at løse opgaverne.

Det kan også være ved at sikre, at der er åbenhed omkring ordblindhed i klassen, så du ikke føler, at din ordblindhed er noget du skal skjule eller sidde med alene.

Når du er færdig med grundskolen, har du mulighed for at gå til ordblindeundervisning for voksne. Det er gratis at deltage i og foregår ofte på et Voksenuddannelsescenter, VUC.

For at gå til ordblindeundervisning kræver det, at du er konstateret ordblind, og at uddannelsesstedet vurderer, at ordblindeundervisning er det rette undervisningstilbud til dig.

Ordblindeundervisning for voksne foregår på små hold med højst 6 deltagere. Sammen med din underviser fastsætter du de individuelle mål, du har for dit undervisningsforløb.

Det kan fx være at arbejde med læseforståelsesstrategier, stavemønstre eller skriveprocesser. Der vil også blive arbejdet meget med at blive fortrolig med LST.

Om de rettigheder du har som en forælder til et ordblindt barn

Når dit barn bliver konstateret ordblind i skolen, er der sikkert mange tanker, der melder sig. For nogen er det en lettelse, fordi der endelig kommer afklaring – og en forklaring, på de vanskeligheder dit barn kæmper med i skolen.

Og det giver håb om, at det nu er muligt at sætte ind med den rigtige hjælp og støtte, så dit barn kan få den hjælp, han eller hun har behov for.

Nogen forældre bliver også kede af det eller chokerede over at få at vide, at deres barn er ordblindt. Måske kæmpede du selv med læsning og stavning som barn, eller du har hørt om de udfordringer ordblinde børn møder i skolen, og du er bange for, at dit barn nu også har en lang, hård vej foran sig i skolesammenhæng.

Og for andre igen er det helt andre følelser eller en blanding af det hele. Uanset hvordan du selv reagerer, er der helt sikkert er andre forældre, der har det på samme måde. – udelad? Lav i så fald en anden kort intro.

Hvis dit barn tidligt i sit skoleforløb udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder, eller hvis du eller barnets anden forælder selv er ordblind, har skolen pligt til at tilbyde en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin.

Du kan som forælder én gang på 1. klassetrin stille krav om, at dit barn testes for risiko for ordblindhed, hvis skolen ikke selv tilbyder denne test. Det kan være en god ide allerede ved den første kontakt med skolen, måske en skole-hjem-samtale i 0. kl., at fortælle, hvis du selv er ordblind, så lærerne kan være ekstra opmærksomme på dit barns tidlige læse-staveudvikling.

Dit barns skole har pligt til at tilbyde børn en ordblindetest, hvis der er tegn på læsevanskeligheder, som kan skyldes ordblindhed. Det tilbud kan gives fra 1. marts i 3. klasse.

Alle forældre har krav på at få deres barn testet for ordblindhed én gang i skoleforløbet, hvis de ønsker det. Det kan tidligst ske fra 1. marts i 4. klasse.

Du kan som forælder ikke stille krav om hvilken test, der skal anvendes, kun om at du gerne vil have dit barn testet. Langt størstedelen af alle folkeskoler bruger Ordblindetesten, der stilles til rådighed af Børne- og Undervisningsministeriet.

Når dit barn bliver konstateret ordblind, har han eller hun ret til at få stillet læse- og skriveteknologi, LST, til rådighed LST er programmer, der fx kan læse tekster højt, give staveforslag og nedskrive indtalte ord.

Dit barn har også ret til at bruge sin LST i op til tre måneder efter skift til fx en ungdomsuddannelse.

Skolen har pligt til at tilbyde dit barn undervisning, der sikrer, at han eller hun udvikler sig fagligt. Det betyder fx at dit barns lærere skal sikre, at dit barn har mulighed for at bruge sin LST i undervisningen.

Det kan også ske gennem undervisningsdifferentiering, ved at have to lærere i klassen eller ved i kortere perioder at lave mindre hold i klassen eller på tværs af klasser.

Hvis denne undervisningsform ikke er nok til at støtte dit barn, skal skolen tilbyde såkaldt supplerende undervisning.

Supplerende undervisning ligger uden for det normale skema, så dit barn ikke går glip af anden faglig undervisning. Det er op til den enkelte skole, hvordan de tilrettelægger skema og undervisning, så dit barn udvikler sig fagligt.

For alle børn i folkeskolen, er der krav om, at skolen skal udarbejde en skriftlig meddelelsesbog, som følger dit barn fra 0.-9. kl. Meddelelsesbogen skal bruges til at understøtte dialogen mellem dig og skolen om dit barns sociale og faglige udvikling.

For børn med udfordringer, som fx ordblindhed, skal meddelelsesbogen indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning skolen iværksætter for dit barn.

Om hvordan du støtter dit ordblinde barn

Mange forældre til ordblinde børn oplever, at lektier og læsetræning er en kamp, hvor ingen nogensinde vinder. Men sådan behøver det ikke at være.

Skolens læsevejleder eller ordblindelærer skal klæde dig godt på som forælder til at støtte dit ordblinde barn med lektierne. Det er lærerne og de læsefaglige personer på dit barns skole, der primært er de ansvarlige for, at dit barn kan udvikle sig fagligt på trods af ordblindheden, og du skal først og fremmest være forælder til dit barn. Men naturligvis en forælder, der kan støtte sit barn med skolen, ligesom alle andre forældre gerne vil.

Hvis du allerede tidligt i dit barns skoleforløb er bekymret for dit barns læse- og staveudvikling, måske fordi der er ordblindhed i familien, er det en god ide at tage en snak med børnehaveklasselederen, dansklæreren eller læsevejlederen.

I de første skoleår vil der i skolen være en grundig gennemgang af bogstavernes navne, udseende og deres lyde. Mange skoler kobler også bevægelser med hænder eller arme til bogstavlydende.

Spørg ind til, hvordan du bedst kan støtte dit barn, fx ved at bruge de samme ord og forklaringer om bogstaver og bogstavlyde, som de bruger i undervisningen på skolen.

Derhjemme kan I gå på bogstavjagt i oplæsningsbøger, på skilte i butikker eller i sportshallen. Husk både at tale om bogstavernes udseende, navn og lyd.

Hvis dit barn har svært ved at blive opmærksom på enkeltlydene i det talte sprog, fx at der er tre lyde i S O L, [s], [o] og [l], er det en god ide også at lege med lydopmærksomheden hjemme. Det kan fx være ved at finde ord i huset, der starter med samme lyd, eller I kan lege med ordene ved at bytte første lyd i et ord ud med en anden lyd, fx m-ål, k-ål, d-ål.

Det gør ikke noget, at nogle af ordene bliver til vrøvleord – det er opmærksomheden på, at ord består af enkeltlyde, der er det vigtige.

Når dit barn er konstateret ordblind, bliver han eller hun muligvis tilbudt nogle særlige ressourceforløb på skolen.

Så er det vigtigt, du er i dialog med læsevejleder eller ordblindlærer om de strategier, dit barn lærer i skolen, så du kan minde dit barn om at bruge dem, når han eller hun skal træne sin læsning eller stavning hjemme.

Det kan fx være, at barnet har lært, at det skal starte fra vokalen i et ord, der skal læses, og bagefter ”gå tilbage” og læse de første konsonanter, eller det kan være barnet arbejder med at opdele ord i stavelser eller betydningsdele.

Det er ikke nok, at du får at vide, at du skal ”huske at læse 10 min. med dit barn”; du skal vide HVORDAN du skal læse 10 min. med dit barn.

Og det er afgørende, at dit barn øver sin læsning på tekster, som han eller hun faktisk har en mulighed for at læse selv. Det ER vigtigt, at dit barn træner sin læsning og stavning, så det er en god ide at lave klare aftaler med dit barn om, hvornår og hvor længe I træner sammen.

Gør hvad du kan for at gøre det til en rar oplevelse. Sid hyggeligt i sofaen og hav evt. lidt hyggeligt at spise imens. Det er bedre at træne lidt på den rigtige måde, end træne i lang tid med tårer, frustration og modstand.

Når dit barn bliver præsenteret for læse-skriveteknologi kan du forhøre dig, om du også kan få en introduktion til programmernes muligheder.

Og så kan den mere tekniske læsetræning, hvor dit barn selv læser, suppleres af lyttelæsning, hvor barnet får gode oplevelser med bøger og kan koncentrere sig om indhold og forståelse og ikke afkodningen.

Nogle skoler holder it-cafeer eller netværksmøder for forældre til ordblinde børn, hvor I kan få information om ordblindhed og LST og kan dele viden og erfaringer i forbindelse med det at have et ordblindt barn i grundskolen.

Firmaerne bag læse-skriveprogrammerne afholder også somme tider kurser eller webinarer for forældre til ordblinde børn.

Om støtte/SPS på ungdomsuddannelser og FGU

Det kan være overvældende at starte på en ny uddannelse. Du skal både finde nye venner og lære nye undervisere at kende, og mange oplever også, at det faglige niveau pludselig er højere.

Sådan oplever langt de fleste elever det, men hvis du er ordblind, kan det godt virke lidt ekstra overvældende med de store læsemængder og skriftlige afleveringer i flere fag. Heldigvis er der hjælp at hente, for når du er ordblind på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte, også kaldet SPS.

 

Det er dit uddannelsessted, der skal søge om SPS. Det kan være en god ide at kontakte dit kommende uddannelsessted så snart du har fået optagelsespapirerne, så de hurtigst muligt kan sætte gang i en ansøgning.

Dit nye uddannelsessted skal have dokumentation for din ordblindhed. Hvis du allerede er testet med Ordblindetesten i folkeskolen, kan dit nye uddannelsessted få adgang til testen og vedlægge den i ansøgningen.

Du behøver ikke tage en ny test. For at din nye skole kan få adgang, kræver det et samtykke fra dig eller dine forældre, hvis du er under 18 år.

Hvis du ikke er testet ordblind, skal du henvende dig til sps-vejlederen på dit nye uddannelsessted. Han eller hun har mulighed for selv at teste dig for ordblindhed eller sende dig videre til fx et VUC, hvor du kan blive testet.

Hvis du har fået taget en ordblindetest i grundskolen, hvor du scorede i den gule kategori, har du i nogle tilfælde også mulighed for at få tildelt SPS. Tag en snak med skolens SPS-vejleder om dine muligheder.

SPS på en ungdomsuddannelse består af forskellige støtteformer, herunder tildeling af læse-skriveteknologi og instruktion i at bruge programmerne, adgang til NOTA, der er et lydbogsbibliotek, hvor du kan få din fagbøger digitalt, studiestøttetimer og dispensation i forbindelse med eksamener.

Studiestøttetimer er et antal timer du får hvert skoleår, hvor du kan få støtte til fx at arbejde med læsestrategier til fagtekster eller gode skrivestøttende strategier i forbindelse med opgaveskrivning.

Studiestøttetimerne varetages af en lærer på din skole eller af eksterne undervisere fra fx et VUC. Går du på en erhvervsuddannelse, følger din SPS dig også, når du er i praktik på din læreplads.

På nogle uddannelsessteder kan du tage en 3-årig HF, der er særligt tilrettelagt for ordblinde. Her vil du møde undervisere, der kender til de udfordringer, ordblindhed kan give dig, og som er vant til at deres elever skal bruge LST i undervisningen.

 

Går du på FGU har du også mulighed for at søge SPS. SPS på FGU består af tildeling af LST og instruktion i at bruge programmerne.

På FGU skal der i alle fag være et inkluderende og ordblindevenligt læringsmiljø, hvor underviserne kender til ordblindhed og LST og kan tilrettelægge undervisningen, så du kan deltage på lige fod med dine holdkammerater. Der er derfor ikke mulighed for at få separate studiestøttetimer på FGU.

Du kan få mere viden om SPS i forbindelse med din uddannelse på www.spsu.dk.

Om mulighederne for beskæftigede

Når du er ordblind på arbejdsmarkedet, er det først og fremmest vigtigt at vide, at din ordblindhed er din egen sag – det er altså helt op til dig, om du vil fortælle dine kolleger eller din leder, at du er ordblind.

Men det er lige så vigtigt, at du ved, at din ordblindhed ikke er noget, du skal føle, at du skal skjule.

Åbenhed om ordblindhed på en arbejdsplads gør det lettere for både dig, dine kolleger og din leder at tale om, hvordan I bedst sammen kan skabe en kultur, hvor der er plads til den forskellighed, I alle sammen møder med.

Du er ”eksperten” i din ordblindhed, og du kan gøre dine kolleger eller din leder klogere på, hvad det betyder for dig at være ordblind, og hvordan du selv ønsker, at der bliver taget hånd om ordblindheden i forbindelse med dine arbejdsopgaver.

Som ordblind på arbejdsmarkedet har du en række muligheder for at få bevilliget støtte, der kan være til hjælp i forbindelse med løsning af dine arbejdsopgaver.

For det første har du mulighed for at søge om at få bevilliget læse- og skriveteknologi, såkaldt LST til brug på arbejdspladsen. Det kan være i form af programmer, der kan give staveforslag, når du skriver, og som kan læse tekst op i dokumenter eller på nettet.

Som udgangspunkt er det ikke muligt at få bevilliget pc, tablets eller smartphones, da disse teknologier efterhånden betragtes som almene arbejdsredskaber, der skal stilles til rådighed af arbejdspladsen, men der kan være undtagelser.

LST skal søges og bevilliges gennem jobcenteret i den kommune, hvor du er bor? Når du søger om LST til brug på arbejdspladsen, vil du ofte af jobcenteret blive henvist til et VUC, hvor fagpersoner med stor viden om ordblindhed og LST hjælper med at afklare, hvilke programmer eller evt. ekstra teknologier, der er relevante for dig i din arbejdssituation.

Det vil ofte også være på et VUC, du vil få instruktion i at bruge din LST, når den er blevet bevilliget.

For det andet har du mulighed for at søge om såkaldt personlig assistance. Det kan være i form af sekretærhjælp til fx korrekturlæsning eller strukturering og overblik over læse-skrivekrævende arbejdsopgaver.

Er du ansat i en 37-timers stilling, kan der søges om tilskud til personlig assistance i op til 20 timer pr. uge. Personlig assistance skal også søges gennem jobcenteret.

Endelig har du også mulighed for at gå til ordblindeundervisning. Tilbuddet er gratis men kræver, at du har dokumentation for din ordblindhed.

Hvis du har en meget gammel ordblindtest, eller måske aldrig er blevet formelt testet, kan du henvende dig på et voksenuddannelsescenter, VUC, og få en tid til ordblindetest.

I undervisningen arbejder du med individuelle mål for din læse- og skriveudvikling, som du fastsætter sammen med din underviser.

Nogle VUC’er tilbyder også engelskundervisning til ordblinde. Du kan høre mere om mulighederne på dit lokale VUC.

Hvis I er flere på en arbejdsplads, der ønsker at forbedre jeres læse-, skrive eller it-færdigheder, er der en række muligheder for at deltage i såkaldt virksomhedsforlagt undervisning.

Her er I et hold af kolleger, der går til undervisning sammen, og undervisningen vil specifikt tage udgangspunkt i de læse-, skrive og it-krav, der er på jeres arbejdsplads.

Et forløb med virksomhedsforlagt undervisning kræver naturligvis, at det er aftalt og koordineret med arbejdspladsen. Du kan fx benytte en MUS-samtale til at tale med din leder om dine ønsker for at deltage i undervisning.

Om hvordan arbejdspladsen kan støtte sine ansatte

Er der ordblinde ansatte blandt dine kolleger eller medarbejdere? Det er bestemt ikke utænkeligt, for man regner med, at mellem 5 og 7% af befolkningen er ordblinde.

På en arbejdsplads er det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at støtte ordblinde medarbejdere, fx ved at være opmærksom på at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være for alle ansatte – også dem, der har udfordringer med læsning og skrivning.

Der er ordblinde i alle typer af jobs, men traditionelt er der stadig flere ordblinde blandt ufaglærte eller kortuddannede.

Nogen ordblinde sidder i jobfunktioner med meget få krav til læsning og skrivning, og andre sidder i jobs med meget store læse- og skrivekrav.

For nogen fylder ordblindheden næsten ingenting, måske fordi de i skolen og i videre uddannelsesforløb har fået god støtte og undervisning, der har gjort deres læse-skrivevanskeligheder mindre.

Og de fortæller måske åbent, at de er ordblinde og kan grine lidt af det, når de læser eller staver noget forkert.

For andre er historien en anden. De har måske kæmpet rigtig meget i skolen, og det er heller ikke sikkert, at nogen var opmærksomme på, at de var ordblinde.

Måske har de også undladt at gå i gang med en uddannelse, de ellers gerne ville have, fordi de ikke har troet på, at de kunne klare det.

Nogen synes måske det er både pinligt og skamfuldt, at de har svært ved at læse og skrive, og de bruger rigtig meget energi på at holde det skjult for deres kolleger eller chef.

På en arbejdsplads er det først og fremmest vigtigt, at I sammen arbejder på at skabe en kultur, hvor det er i orden at opleve udfordringer med læsning og skrivning, og hvor der er accept af, at nogle medarbejdere måske løser opgaver på en lidt anden måde, end flertallet gør.

Det er vigtigt at mærke og opleve, at ordblindhed ikke er noget, der skal skjules.

Er du leder på en arbejdsplads, hvor en medarbejder er åben om sin ordblindhed, kan du fx benytte medarbejdersamtaler til venligt og åbent at spørge ind til, hvad ordblindheden betyder for vedkommende, og om der er noget han eller hun gerne vil have, at du som leder er opmærksom på.

Hvis en medarbejder giver udtryk for, at han eller hun i udgangspunktet gerne vil være fri for læse- eller skrivekrævende opgaver, kan du som leder godt spørge ind til, hvordan du eller kolleger kan støtte op om, at den ordblinde får lyst til og mod på at kaste sig ud i nye jobopgaver, så han eller hun oplever, at der er udviklingsmuligheder på jobbet på trods af ordblindheden.

En ordblind i arbejde kan få bevilliget personlig assistance i form af bl.a. sekretærbistand og læse-skriveteknologi, såkaldt LST.

Begge dele skal søges og bevilliges gennem jobcenteret. Som leder kan du spørge ind til, om det er noget din ansatte ønsker og har behov for.

Når en medarbejder har brug for LST til at løse jobopgaver, er det vigtigt, at I kan finde løsninger, så LST’en er fleksibel i de konkrete situationer, hvor der er brug for den.

På samme måde kan I sammen finde løsninger på, hvordan den ansatte kan klare sine læse- og skriveopgaver på jobbet på en måde, der er tilfredsstillende både for den ordblinde ansatte og arbejdspladsen.

Det er også muligt at tilbyde sine ordblinde ansatte at gå til ordblindeundervisning i arbejdstiden.

Hvis der er mange ansatte på arbejdspladsen, der ønsker dette tilbud, kan I kontakte et nærliggende VUC og høre om muligheden for at lave såkaldt virksomhedsforlagt ordblindeundervisning

. Så kan medarbejdere gå til undervisning sammen og arbejde med læse-, skrive og LST-strategier, der er relevante i forhold til arbejdsopgaverne.

Det er muligt for arbejdspladsen at søge statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU, hvis medarbejdere går til ordblindeundervisning i arbejdstiden.

Om ordblindhed og andre diagnoser