STYRK ordblinde elever i skolen
– Inspirationsmateriale til fagfolk i grundskolen

Om projektet

Ordblindhed har konsekvenser, både for de unges uddannelsesvalg og for deres trivsel i skolen. Der er behov for at reflektere over, hvordan vi kan støtte ordblinde elevers faglige og almene trivsel i skolen (Svendsen, et al., 2023). Derfor har forskere fra VIA University College udarbejdet projektet ”STYRK ordblinde elever i skolen” (2023-2026) i samarbejde med Ordblindeforeningen Danmark. Projektet er et delprojekt i Ordblindeforeningens projekt ”Mennesker med ordblindhed skal ikke nøjes”, der er støttet af JaschaFonden.

Projektet ”STYRK ordblinde elever i skolen” består af tre delprojekter.

Kort sammenfatning

Hvordan støtter vi bedst ordblinde elevers faglige trivsel og deltagelse i undervisningen?

Pjecen “STYRK ordblinde elever i skolen – Kort sammenfatning” giver et overblik over projektet og dets resultater og er særlig velegnet til print.

Pjecen er målrettet fagfolk, der ønsker viden om og konkrete redskaber til at skabe et mere ordblindevenligt læringsmiljø.

Delprojekt 1

Det første projekt er en redegørelse for de seneste 10 års danske forsknings- og udviklingsprojekter, som har fokus på ordblinde elevers muligheder for at deltage og udvikle sig fagligt i grundskolen (Svendsen, et al., 2023).

På baggrund af projekterne i redegørelsen har forfatterne formuleret fem anbefalinger:

  • Prioritering af tidlige indsatser med direkte undervisning i skriftens lydprincip i små grupper for elever i risiko for ordblindhed.
  • Mere forskning i læse- og skriveteknologi (LST).
  • Udvikling af tiltag, der understøtter brugen af LST i undervisningen.
  • Udvikling af tiltag målrettet den enkelte elevs faglige trivsel og udvikling.
  • Fortsat fokus på ordblindevenlig organisering, herunder udvikling af faglærernes kompetencer.

Vil du vide mere om litteraturafdækningen, kan du tilgå den fulde rapport ved at trykke på knappen nedenfor.

Delprojekt 2

Det andet projekt er en interviewundersøgelse med 42 unge med ordblindhed fra henholdsvis 9. klasse og ungdomsuddannelser. Eleverne fra ungdomsuddannelserne blev bedt om at tænke tilbage på deres tid i grundskolen. Projektets formål er at undersøge, hvordan de unge oplever at være elever med ordblindhed, og hvad de har oplevet som med- og modvindsfaktorer i deres skoletid (Svendsen, et al., 2025).

Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at de unges oplevelse af anderledeshed og tekniske udfordringer med deres LST er blevet mindre de seneste år. Der er kommet mere viden og åbenhed omkring ordblindhed og LST. Undervisningen er også blevet mere digitaliseret, så de unge med ordblindhed i mindre grad oplever at skille sig ud i undervisningen, når de sidder med en computer. De unge opfatter i høj grad deres LST positivt. Den skaber mulighed for, at de kan deltage i undervisningen på lige fod med deres ikke-ordblinde klassekammerater. Det er også vigtigt for de unge, at undervisningen er tydelig og struktureret, og at der er god tid til opgaveløsning og spørgsmål. De unge peger også på, at det er vigtigt, at der inddrages varierede teksttyper, medier og arbejdsformer i undervisningen.

Det er forskelligt, hvad de unge fortæller, at de har brug for, men relationen og dialogen mellem læreren og eleven er afgørende. Det er vigtigt for de unge, at læreren:

  • har viden om ordblindhed og LST,
  • formår at fremhæve elevens styrker i undervisningen,
  • stiller faglige krav, som eleven oplever at kunne mestre.

De fleste oplever det at få diagnosen som positivt, fordi den giver dem en forklaring på deres udfordringer og adgang til hjælpemidler i form af LST. Tidlig udredning kan gøre det lettere for den unge at acceptere ordblindheden.

Det er vigtigt for de unge, at der er en tilgængelig person på skolen, som er opdateret på viden om ordblindhed og LST, for eksempel en læsevejleder eller ordblindelærer. Undersøgelsen tyder på, at samarbejdet mellem læsevejlederen, lærerteamet og forældrene er vigtigt for, at eleven føler sig forstået og støttet.

Vil du vide mere om interviewundersøgelsen af unge med ordblindhed, kan du tilgå den fulde rapport ved at trykke på knappen nedenfor.

Delprojekt 3

Det tredje projekt er en interviewundersøgelse af faglærere på mellemtrinnet og i udskolingen. Fire fagteams i henholdsvis matematik, fremmedsprog (engelsk og tysk), kulturfag (historie og samfundsfag) og naturfag (biologi, fysik/kemi og geografi) delte deres erfaringer med at undervise elever med ordblindhed (Kirkeby, et al., 2026). Lærerne fremhæver elevernes forudsætninger og vilkår samt LST’s betydning for deres deltagelsesmuligheder.

De peger desuden på betydningen af undervisningens organisering og rammer samt på en række didaktiske greb:

  • Inddrag forståelsesskemaer til problemløsningsopgaver i matematikundervisningen og læseguides til læsning af fagtekster.
  • Modellér arbejdet med læse- og notatstrategier ved læsning af komplekse fagtekster for eleverne.
  • Inddrag multimodale tekster i fagundervisningen som for eksempel podcasts og videoer.
  • Variér undervisningen med legende og kreative tilgange, for eksempel gennem spil.

Vil du vide mere om interviewundersøgelsen af faglærere i grundskolen, kan du tilgå den fulde artikel ved at trykke på knappen nedenfor.

Inspiration til et ordblindevenligt læringsmiljø

Dette inspirationsmateriale er udarbejdet på baggrund af projektet ”STYRK ordblinde elever i skolen”. Det består af syv korte film, som har til formål at formidle projektets resultater samt give inspiration til, hvordan der kan skabes ordblindevenlige læringsmiljøer.

Film 1 og 2 er målrettet alle interesserede, herunder forældre, unge med ordblindhed, faglærere, læsevejledere og ordblindelærere. Herudover består materialet af film 3-7, som er målrettet lærerteams i samarbejde med læsevejledere og ordblindelærere. Materialet er udviklet til grundskolens mellemtrin og udskoling, men kan også inspirere ungdomsuddannelserne.

Oversigt over filmene:

  • Film 1: Elevernes oplevelse af læse- og skriveteknologi
  • Film 2: Ordblindetestens betydning og de unges relationer
  • Film 3: En ordblindevenlig lærer
  • Film 4: Fremmedsprog
  • Film 5: Matematik
  • Film 6: Kulturfag
  • Film 7: Naturfag

Materialet er udarbejdet af Program for sprog og literacy, Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College. Forfatterne bag er Sara Mose Lindholm Kirkeby, Heidi Kathrine Fisker Andersen, Nina Berg Gøttsche og Helle Bundgaard Svendsen.

Hvorfor dette inspirationsmateriale?

En række nyere danske undersøgelser anbefaler opkvalificering af faglærerne i forhold til at undervise elever med ordblindhed og støtte dem i brugen af LST. Noget tyder på, at mange lærere selv vurderer, at de ikke har tilstrækkelig viden på dette område (Svendsen, et al., 2023). Formålet med dette materiale er at inspirere faglærere og andre i grundskolen til drøftelser om, hvordan ordblinde elevers faglige og almene trivsel kan understøttes, for eksempel ved formulering af en fælles ordblindepolitik for skolen, årgangen eller den enkelte klasse.

Hvorfor er der ikke fokus på danskfaget?

Der er forskel på, hvordan de unge i interviewundersøgelsen italesætter fagene (Svendsen, et al., 2025). De oplever, at der er forskel på, hvor meget lærerne ved om ordblindhed, og i hvilken grad de støtter de unge i at bruge LST. En af de unge beskriver det sådan:

”Dansk var det fag, hvor der altid blev sat mest fokus på det [ordblindhed og LST], men jeg føler, at man kan sætte det op i et hierarki: Dansk var øverst, så kommer matematik, fordi man altid kunne få hjælp til, hvad der stod i opgaven. Så kom engelsk, tysk, og så kom geografi, historie, samfundsfag – alle de der fag – fordi jeg kan ikke huske en eneste gang, der nogensinde har været fokus på, at man var ordblind i de fag.”
– Elev fra interviewundersøgelsen af unge

Når eleverne oplever det sådan, skyldes det formentlig, at læsning og skrivning er centralt i danskundervisningen, og at dansklæreren i flere tilfælde også er læsevejleder eller ordblindelærer. Derfor er fokus i dette inspirationsmateriale på andre fag i grundskolen, nemlig fremmedsprog, matematik, kulturfag og naturfag.

Hvordan bruger I inspirationsmaterialet?

I inspirationsmaterialet præsenterer vi erfaringer, som elever og lærere i undersøgelserne har delt med os. Materialet skal ikke forstås som retningslinjer, men som inspiration.

Film 1-3 præsenterer overordnede pointer fra projektet. Film 1 omhandler elevernes oplevelse af LST, mens film 2 fokuserer på elevernes relationer samt betydningen af en tidlig udredning. Film 3 handler om den ordblindevenlige lærer. Film 1-3 kan med fordel ses sammen.

Film 4-7 er udarbejdet, så de i særlig grad retter sig mod specifikke fag, men er også tilrettelagt på en måde, så alle lærere kan se alle film og relatere indholdet til egne fag. Afhængigt af, hvor meget tid I har til rådighed, kan I vælge at se alle filmene sammen eller at dele jer op efter film 3, så I kun ser de film, som har fokus på netop jeres fag.

Efter hver film er der refleksionsspørgsmål, som lægger op til drøftelser om udvikling af praksis – både i faggruppen og i årgangsteams (særligt mellemtrin og udskoling), gerne i samarbejde med en repræsentant fra ledelsen.

Inspirationsmaterialet er fleksibelt i forhold til tidsforbrug, men kan som minimum gennemføres på ca. 1,5 time. Det er oplagt, at en læsevejleder, ordblindelærer eller pædagogisk leder er tovholder på processen.

God fornøjelse.

Film 1: Elevernes oplevelse af læse- og skriveteknologi

I vores interviewundersøgelse har vi spurgt de ordblinde elever til deres oplevelse af at anvende læse- og skriveteknologi i skolen.

Læse- og skriveteknologi eller LST er de programmer og funktioner, som eleverne anvender til at læse og skrive – for eksempel IntoWords eller AppWriter. De grundlæggende LST-funktioner er: oplæsning, ordforslag, diktering og OCR-behandling.

Størstedelen af eleverne i undersøgelsen siger, at det er positivt, at de har deres LST, og at den er en hjælp for dem. Flere peger direkte på, at LST skaber nye uddannelsesmæssige muligheder for dem, fordi de oplever, at de styrkes fagligt.

”Jeg tror, det gik op for mig, at efter at have fået mine hjælpemidler, så fik jeg også et højere gennemsnit, hvilket betød, at jeg kunne komme ind, her hvor jeg er i dag.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Nogle elever giver udtryk for, at teknologien har givet dem gå-på-mod og kampgejst. Og at den skaber en oplevelse af mestring på trods af ordblindheden.

Nogle elever fortæller, at det er bøvlet og tidskrævende at anvende LST. Men undersøgelsen viser også, at eleverne sjældent oplever, at teknikken driller på en måde, som stopper dem. De oplever også, at de kan få hjælp, når de har tekniske problemer. Det er vigtigt for, at eleverne tager LST til sig.

Det er også vigtigt for eleverne, at der er en tilgængelig person på skolen, som har godt styr på LST, for eksempel en læsevejleder.

Eleverne fortæller, at diktering kan være en udfordrende LST-funktion. Det skyldes, at den kan virke forstyrrende, og at den synliggør stavevanskelighederne for klassekammeraterne. Det kan også være grænseoverskridende, at de andre kan høre, hvad man skriver.

Lærerne spiller en vigtig rolle for eleverne i forhold til deres oplevelse af at bruge LST. Eleverne siger, at det er vigtigt, at lærerne kender programmerne og opfordrer dem til at bruge dem. Det er også vigtigt, at lærerne sørger for, at teksterne er digitaliserede.

Eleverne fremhæver dansk som et fag, hvor de får støtte til at bruge LST, men de oplever ikke det samme i de øvrige fag. Det peger på et behov for at styrke samarbejdet mellem læsevejleder, dansklærer og de øvrige faglærere.

Når eleverne fortæller om, at de har været den eneste i klassen, som sad med en computer, bruger de ord som: ’pinligt’, ’dumt’, ’udenfor’, ’udstillet’ eller ’akavet’. Hvis alle elever anvender computer, så stikker man ikke ud. Det er derfor tankevækkende, hvad nye skærmpolitikker kan få af betydning for elevernes oplevelse af at være inkluderet.

  • Hvordan er samarbejdet mellem læsevejleder, dansklærer og de øvrige faglærere omkring elever med ordblindhed organiseret på jeres skole?
  • Hvilken indflydelse har jeres skoles skærmpolitik på de ordblinde elevers deltagelsesmuligheder?

Film 2: Ordblindetestens betydning og de unges relationer

I vores interviewundersøgelse sætter de unge ord på, hvad det har betydet for dem at blive udredt for ordblindhed.

Mange unge beskriver, at ordblindetesten legitimerede deres vanskeligheder og gav adgang til læse- og skriveteknologi. Derudover oplever de, at diagnosen betyder noget for lærerens syn på dem og deres udfordringer.

Diagnosen giver de unge et sprog til at forstå deres oplevelse af at være anderledes. Både lærere og elever oplever, at tidlig udredning har stor betydning for elevens accept af ordblindheden og brugen af LST.

De unge sætter ord på, hvilken betydning deres relationer har haft for dem.

De oplever, at forældrene kæmper for deres rettigheder. De hjælper med skolearbejdet og giver moralsk opbakning. Hos forældrene oplever de unge den særlige forståelse, som kun kan komme fra de helt nære relationer.

Søskende kan også give moralsk støtte eller hjælp til skolearbejdet, og ældre søskende opleves af mange som rollemodeller.

”Min ene bror, han er lige så dårlig, som jeg er nu, men alligevel har han en kæmpe maskinstationsuddannelse. Han siger, at man ikke skal være bange for, at man ikke kan noget – bare fordi der er lidt, man ikke kan. Og man finder altid en løsning på det alligevel.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Mange elever fremhæver også de lærere i skolen, der har haft en særlig betydning for dem. Det allervigtigste er, at læreren har viden om ordblindhed, og at de har en forståelse for, hvad det vil sige at have ordblindevanskeligheder.

I elevernes øjne er den gode lærer en engageret lærer, som ikke skåner eleverne for faglige udfordringer. Det er en lærer, der viser omsorg ved netop at engagere sig i deres læreproces, og som giver dem tro på egne evner og fremtidsmuligheder.

Faglærerne i interviewundersøgelsen fortæller, at de har gode erfaringer med at sætte elever sammen, så elever, der lige er blevet udredt møder elever, som har været det længe. Mødet med en rollemodel med lignende udfordringer kan nemlig styrke elevernes håb for fremtiden og tro på egne evner.

Flere af de unge formår at vende deres ordblindhed til en styrke. De udtrykker, at de på grund af ordblindheden har opnået vedholdenhed, kreativitet og god hukommelse. Det er vigtigt, at lærerne ser deres styrker og inddrager dem i undervisningen.

  • Hvilke styrker ser I hos elever med ordblindhed, og hvordan kan I indtænke det på jeres skole?
  • Hvilke muligheder ser I for at inddrage rollemodeller på jeres skole?

Film 3: En ordblindevenlig lærer

De unge i interviewundersøgelsen peger på tre ting, som de værdsætter hos deres lærere:

  • Læreren ser dem som individer og støtter deres læringsproces med udgangspunkt i deres individuelle niveau.
  • Læreren stiller faglige krav, som de oplever at kunne mestre.
  • Læreren har kendskab til ordblindhed og LST og indtænker det i deres undervisning.

Der kan være mange hensigtsmæssige tilgange, men kendskabet til den enkelte elev og dialogen med dem er central.

”Det, man husker bedst, er læreren. For læreren har stor indflydelse på klassen. Så hvis læreren viser, at det her er okay eller helt normalt, så føler jeg, at andre følger med.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Både elever og lærere fremhæver en række hensigtsmæssige undervisningsformer. For eksempel struktur, tydelighed og tid til at løse opgaverne og stille spørgsmål. Eleverne peger også på, at lærerens mundtlige oplæg kombineres med noter, visualiseringer eller modeller. Det er vigtigt for dem, at de ikke både skal lytte og skrive noter på samme tid.

Det er afgørende for de unge, at de ikke hele tiden oplever at være afhængige af andres velvilje. En elev udtrykker det sådan her:

”Så siger læreren bare, ’men så kan du vel bare få en anden til at læse det op’. Men så føler man sig også lidt svag.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Der er et stort potentiale i, at alle i klassen har LST, og at alle tekster er digitaliserede. Både så det føles mere almindeligt at bruge, og så elever, der senere udredes, allerede kender teknologien.

Lærerne har gode erfaringer med, at man ikke er for mange lærere om en årgang, så man har flere timer i samme klasse. Det øger deres kendskab til den enkelte elev, og det er vigtigt for lærerne.

Det er f.eks. vigtigt at stille opgaver, så alle elever oplever, at deres kompetencer kommer i spil. Det er også vigtigt, at elevernes LST-strategier bliver understøttet i alle fag.

Lærerne peger på nogle særlige problemstillinger for de små fag:

  • Det er sværere at stilladsere de ordblinde elever i de små fag, fordi man ikke har samme mulighed for at opbygge en god relation.
  • Det er svært både at nå det fagfaglige og andre ting som notatteknikker og LST-strategier på 45 minutter om ugen.

  • Hvad karakteriserer en ordblindevenlig lærer? I jeres diskussion kan I inddrage overvejelser om betydningen af relationen og dialogen mellem lærer og elev, viden og erfaring med LST samt den enkelte elevs styrker.
  • Overvej, hvordan organiseringen og rammerne på jeres skole hhv. hæmmer og bidrager til en ordblindevenlig undervisning?

Film 4: Fremmedsprog

De unge i interviewundersøgelsen fortæller, at fremmedsprogene er svære fag, hvor man i høj grad mærker, at man er ordblind.

De fortæller, at det er svært at lære et nyt sprog, hvis man ikke helt føler, at man mestrer det danske, og nogle oplever, at det er sværere at høre, hvordan for eksempel engelske ord skal staves.

Men lige i forhold til engelsk skilles vandene. Nogle elever oplever engelskfaget nemmere end dansk, da de møder det i deres fritid gennem for eksempel film og musik. De sætter ord på, at det er svært at skrive og læse engelsk, men oplever omvendt at kunne forstå og tale sproget.

Flere elever oplever, at tyskfaget er svært. Det er svært at forstå ordene og derfor også at forstå tekster og opgaver. Det gør det svært at bruge sin læse-skriveteknologi.

Sproglærerne fortæller, at det kan være udfordrende for de ordblinde elevers forståelse, at grammatikken er anderledes på engelsk og tysk. De oplever, at elever med svær ordblindhed ofte vælger tyskfaget fra.

En elev fortæller dog, at hun har oplevet fremgang i tysk, fordi hun fik en-til-en hjælp i et passende tempo og hørte rigtig mange gentagelser.

Lærerne har mange gode didaktiske ideer. F.eks. vil lærerne gerne inddrage film i undervisningen, men fortæller, at det kan være svært, fordi de ordblinde elever ikke kan læse underteksterne.

De vil også gerne inddrage analoge spil og lege i undervisningen. Her må de tænke ind, hvordan eleverne kan bruge LST, f.eks. vise dem, hvordan de kan tage billeder af teksten med telefonen og få den læst op.

I sprogfagene er der fokus på mundtlighed og dermed også på at læse højt i klassen. Det er der mange af de unge med ordblindhed, der ikke bryder sig om, fordi de føler sig udstillede. Det løser en lærer ved at lade eleverne lave lydoptagelser af deres oplæsning hjemme.

  • Hvad blev I særligt optagede af i filmen, og hvordan taler det ind i jeres fremmedsprogsundervisning?
  • Hvilke styrker og udfordringer oplever I særligt hos jeres elever med ordblindhed, og hvordan kan man indtænke det i en ordblindevenlig fremmedsprogsundervisning?
  • Hvordan kan I integrere og understøtte jeres elevers brug og udvikling af læse- og skriveteknologi i fremmedsprogsundervisningen?
  • Nævn hver især én konkret idé til, hvordan I fremover kan gøre en lille forskel for jeres elever med ordblindhed.

Film 5: Matematik

Flere af de unge med ordblindhed fortæller, at det er svært at løse opgaver i matematik, når de indeholder tekst:

“Og det var mange gange i matematik, jeg stødte mest på det her med at være ordblind. Det her med at skulle læse og forstå en opgave for at   komme frem til det rigtige. Fordi hvis du ikke forstod det, du læste – jamen, så er det jo lidt svært at løse selve opgaven.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Det samme fortæller de matematiklærere, vi har talt med. De oplever, at mange kan blive udfordret på mellemtrinnet, fordi kompleksiteten stiger i matematik, når der kommer mere tekst og flere problemløsningsopgaver.

Lærerne har mange gode didaktiske ideer. F.eks. kan det være en god idé at visualisere opgaver. På den måde kan man stilladsere elevens brug af andre modaliteter end skrift til at understøtte deres forståelse.

Lærerne gør sig tanker om vigtigheden af at inddrage analoge redskaber som vinkelmåler og lineal i undervisningen. Samtidig er de opmærksomme på, at eleverne skal bruge deres LST til de opgaver, hvor det er relevant, f.eks. at de bruger indtaling, når de skal beskrive et diagram.

Nogle af lærerne har udarbejdet læseguides, der kan fungere som tjekskema i problemløsningsopgaver. En læseguide inddeler opgaven i overskuelige delelementer og fastholder arbejdsgangen for eleven.

Lærerne har også fokus på at lære eleverne, at de skal aktivere deres viden om verden for at vurdere resultaterne. De lærer f.eks. eleverne at stoppe op, hvis resultatet ikke giver mening, det kunne være, hvis en bil kører 1000 km/t.

  • Hvad blev I særligt optagede af i filmen, og hvordan taler det ind i jeres matematikundervisning?
  • Hvilke styrker og udfordringer oplever I særligt hos jeres elever med ordblindhed, og hvordan kan man indtænke det i en ordblindevenlig matematikundervisning?
  • Hvordan kan I integrere og understøtte jeres elevers brug og udvikling af læse- og skriveteknologi i matematikundervisningen?
  • Nævn hver især én konkret idé til, hvordan I fremover kan gøre en lille forskel for jeres elever med ordblindhed.

Film 6: Kulturfag

De unge i undersøgelsen fortæller, at samfundsfag og historie er svære fag. Her læser man komplicerede fagtekster, og så skal man kunne finde specifikke informationer i teksterne.

”Historie og samfundsfag, dem hadede jeg, før jeg lærte at bruge mine hjælpemidler. Fordi du skulle virkelig kunne pege i teksten og finde årstal.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Elevens udsagn peger på vigtigheden af, at lærerne er særligt opmærksomme på de ordblinde elevers muligheder for at bruge deres læse-skriveteknologi, når de læser og arbejder med fagtekster.

De lærere, vi har talt med, fremhæver, at det er vigtigt at fokusere på det centrale i faget. Det handler om at give eleverne en forståelse, så de får øje på de større perspektiver.

Lærerne prioriterer tid til at arbejde med elevernes forståelse af stoffet. Samtidig giver de udtryk for, at netop tid er en udfordring i de små fag, som fylder meget lidt i skemaet.

Lærerne har mange gode didaktiske ideer. For eksempel kan multimodale tekster gøre det lettere for eleverne at huske indholdet. Det betyder også noget for deres deltagelsesmuligheder, hvis indholdet nogle gange er visuelt, f.eks. i form af en dokumentar.

Lærerne fortæller også om praksisrettet undervisning. For eksempel fortæller de, at deres elever lærte om forskellige årtier ved at skrive en musical, som i både sprog og indhold afspejlede perioden. Lærerne mener, at det er godt for eleverne, at de lærer at performe, så de kan bruge kompetencen til eksamen.

Samtidig er de opmærksomme på, at eleverne guides til at bruge deres LST, når de læser og skriver, og at teksterne er digitaliserede og dermed tilgængelige for eleverne.

  • Hvad blev I særligt optagede af i filmen, og hvordan taler det ind i jeres samfundsfags- og historieundervisning?
  • Hvilke styrker og udfordringer oplever I særligt hos jeres elever med ordblindhed, og hvordan kan man indtænke det i en ordblindevenlig samfundsfags- og historieundervisning?
  • Hvordan kan I integrere og understøtte jeres elevers brug og udvikling af læse- og skriveteknologi i samfundsfags- og historieundervisningen?
  • Nævn hver især én konkret idé til, hvordan I fremover kan gøre en lille forskel for jeres elever med ordblindhed.

Film 7: Naturfag

De unge i undersøgelsen fortæller, at man i naturfagene skal lære mange svære fagord.

”Det er meget engelske navne, man bruger, og meget lange navne med forvirrende stavelser med noget latin og græsk ind over.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

De unge oplever i højere grad at kunne deltage i undervisningen, hvis der er fokus på at bearbejde og formidle stoffet mundtligt.

“Så kan man forklare det i klassen og sådan snakke om det, i stedet for at man skal vise det på papir.”
– Ung fra interviewundersøgelsen

Lærerne i undersøgelsen mener også, at mundtlighed bør vægtes højt i naturfagene. Men de oplever, at det kan være en udfordring at ændre elevernes forståelse af, at skriftlighed forbindes med at være dygtig.

Lærerne mener derfor også, at det er vigtigt at præsentere eleverne for alternative notatteknikker. Det kan man gøre ved at sige til eleverne, at de noter, de skriver eller tegner, kun skal kunne forstås af dem selv. Det er ikke vigtigt, om det er stavet rigtigt. Der skal være fokus på grafisk facilitering, indhold og funktionalitet – ikke sproglig korrekthed.

Lærerne har også mange andre gode didaktiske ideer. F.eks. er det en god idé, at lærerne læser fagteksten højt, så alle elever har samme udgangspunkt for at forstå indholdet.

De har også fokus på, at eleverne tilegner sig nye fagbegreber. De anvender f.eks. begrebskort, når eleverne skal lære et nyt ord, eller de anvender mindmaps til at sætte det nye ord ind i en faglig kontekst.

Nogle af lærerne har udarbejdet læseguides, som kan støtte elevernes forståelse og notetagning. En læseguide inddeler opgaven i overskuelige delelementer og fastholder arbejdsgangen for eleven.

De taler også om hvordan ikoner eller piktogrammer kan give let adgang til faglige begreber. F.eks. kan fysikskabet med kolber markeres med et ikon.

  • Hvad blev I særligt optagede af i filmen, og hvordan taler det ind i jeres naturfagsundervisning?
  • Hvilke styrker og udfordringer oplever I særligt hos jeres elever med ordblindhed, og hvordan kan man indtænke det i en ordblindevenlig naturfagsundervisning?
  • Hvordan kan I integrere og understøtte jeres elevers brug og udvikling af læse- og skriveteknologi i naturfagsundervisningen?
  • Nævn hver især én konkret idé til, hvordan I fremover kan gøre en lille forskel for jeres elever med ordblindhed.

Litteraturliste

Kirkeby, S. M. L., Gøttsche, N. B., Svendsen, H. B., (2026). Ordblindevenligt læringsmiljø – i et lærerperspektiv. Ordblindeforeningen Danmark.

Svendsen, H. B., Gøttsche, N. B., Bonderup, H., & Laursen, M. S. (2023). STYRK ordblinde elever i skolen: En litteraturafdækning af de seneste 10 års danske forsknings- og udviklingsprojekter, som empirisk undersøger eller afprøver tiltag i skolen der har fokus på ordblinde elevers deltagelsesmuligheder og faglige udvikling i skolen. Ordblindeforeningen Danmark. Link.

Svendsen, H. B., Gøttsche, N. B., & Kirkeby, S. M. L. (2025). STYRK ordblinde elever i skolen: En interviewundersøgelse af unges oplevelse af at være elever med ordblindhed i skolen. Rapport 2025. Ordblindeforeningen Danmark. Link.