Bliv medlem af Ordblindeforeningen
Vi er et talerør for Danmarks mere end 400.000 ordblinde, og vi har brug for dig! Bliv medlem af Ordblindeforeningen Danmark og vær med til at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed.
Derfor skal du blive medlem
Rettigheder og lige forudsætninger kommer ikke af sig selv. Kun sammen kan vi få større indflydelse på samfundsdebatten, nedbryde tabuer og skabe lige muligheder for mennesker med ordblindhed.
Ordblindhed er et livslangt handicap, der kan komme til udtryk på forskellige måder fra person til person. Desuden kan udfordringerne hos den samme ændre sig alt efter, hvilken situation vedkommende befinder sig i. Der er derfor ikke kun en måde at løse ordblindeproblematikker på. Her er oplysning et centralt element – oplysning, som vi er sat i verden for at dele.
Som medlem er du med til at sikre, at mennesker med ordblindhed ikke bliver glemt, og at vi fortsat kan varetage ordblinde og deres pårørendes interesser. Der er behov for Ordblindeforeningens indsats, fordi langt fra alle får den hjælp og støtte, de har brug for – enten som følge af uvidenhed, prioritering eller mangel på ressourcer – og det er ikke i orden.
Når du melder dig ind:
- Tager du del i forandringen. Du støtter ordblindesagen og sørger for, at vi kan fortsætte vores politiske arbejde og dermed skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. Jo flere vi er, jo stærkere bliver vores stemme.
- Er du med til at opretholde fællesskabet. Vi er hovedsageligt drevet af frivillige kræfter. Som medlem er du med til at sørge for, at vi fortsat kan tilbyde vores aktiviteter og rådgivning, der hjælper ordblinde og deres pårørende og skaber netværk på tværs af Danmark.
Det kæmper vi for
Vores mærkesager
Herunder kan du få et indblik i nogle af de konkrete tiltag, som vi arbejder for, bliver en realitet:
- At der stilles minimumskrav til undervisning i brug af læse- og skriveteknologi (LST) i grundskolen, herunder at alle lærere har kendskab til brugen af LST.
- De ordblinde skal frit kunne vælge, hvilket LST-program de vil bruge.
- Krav til læreren i ordblinde- og specialundervisning, herunder at de lærere, der underviser ordblinde elever, er uddannet i at undervise ordblinde elever.
- Lovkrav om ekstra vejledning og støtte til de unge, som ikke vurderes uddannelsesparate i grundskolen.
- Fastsættelse af en minimumsramme af ekstratid på 35% til alle skriftlige eksamener.
- Diagnosen ordblindhed sidestilles med andre handicapgrupper, som kan bevilges handicaptillæg på de videregående uddannelser.
- Re-test af elever, der i Den Nationale Ordblindetest er endt i gult felt.
- LST skal være en integreret del af e-boks, MitID og Digital Post.
Vil du vide mere? Klik her eller følg os på LinkedIn, Instagram eller Facebook, hvor vi holder dig opdateret på vores arbejde og deltager aktivt i ordblindedebatten.
Medlemsfordele
- Du bliver en ambassadør for ordblindesagen og er herigennem med til at skabe positiv forandring for mennesker med ordblindhed og deres pårørende.
- Du har mulighed for at blive frivillig i foreningen og stille op til bestyrelsen.
- Du kan gøre brug af vores onlinebisidderordning, individuel vejledning af fagfolk via onlinemøder og personlige samtaler med vores forældrerådgivere.
- Du får adgang til sociale og faglige aktiviteter, herunder feriekoloni, ungelejr og teenlejr.
- Du får adgang til et ordblindenetværk, du kan sparre med.
- Du får mulighed for at deltage i foreningens og lokalkredsenes arrangementer.
- Du får 25 % rabat på advokatbistand hos Socialretsadvokaterne i sager vedrørende ordblindeproblematikker.
- Du får 25 % rabat på hjælpemidlerne fra IntoWords fra Vitec MV. Kontakt Vitec MV og oplys dit medlemsnummer.
- Du får tilsendt foreningens medlemsnyhedsbrev, der holder dig opdateret inden for ordblindeområdet, og hvad der sker i din forening.
- Du får tilsendt foreningens magasin ”Ordblindemagasinet” som PDF. Det udkommer årligt i december.
NB. Særlige fordele kan gøre sig gældende for bestemte typer af medlemskaber. Hvis intet andet står nævnt under medlemskabet, vil ovenstående altid gøre sig gældende. Se mere i afsnittet ’’Medlemskaberne’’.
Medlemskaberne
Vi har skræddersyet vores medlemskaber, så der er et, der passer til dig og dine behov. Lige meget, hvilket et du vælger, så bidrager du til, at mennesker med ordblindhed og deres pårørende bliver hørt og set i samfundsdebatten. Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette.
Er du i tvivl om, hvilket medlemskab du skal vælge? Skriv til os på kontor@ordblind.org eller ring til sekretariatet på 36 75 10 88.
Til dig, der allerede er medlem
Først og fremmest tusind tak for støtten – det betyder alverden. Har du spørgsmål til dit medlemskab, kan du kontakte os på kontor@ordblind.org eller på tlf.: 36 75 10 88. Bemærk, at telefonen kun er åben tirsdag, onsdag og torsdag mellem 10.00-15.00.
Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab, skal du sende en mail til kontor@ordblind.org. I mailen skal du oplyse dit medlemsnummer, fulde navn, adresse og opsigelsesårsag. I emnefeltet skriver du: Opsigelse af medlemskab.
Du er naturligvis altid velkommen til at blive medlem igen.