OBF Kalaallit Nunaat
Ordblindeforeningen Danmark åbner i 2025 en afdeling i Grønland ved navn OBF Kalaallit Nunaat. Vi er stolte af denne udvidelse, og ser frem til at dele mere information løbende.
Afdelingen OBF Kalaallit Nunaat er sat i verden for at sikre, at mennesker med ordblindhed og deres pårørende får den hjælp og støtte, de har behov for – også i Grønland.
Har du spørgsmål vedrørende afdelingen OBF Kalaallit Nunaat, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på kontor@ordblind.org.


Vær med til at gøre en forskel
Kunne du tænke dig at blive en del af OBF Kalaallit Nunaat, og være med til at gøre en forskel for mennesker med ordblindhed i Grønland? Tag kontakt til sekretariatet på kontor@ordblind.org eller OBF Kalaallit Nunaats formand på elh.kalaallit-nunaat@ordblind.org. Vi vil rigtig gerne have flere frivillige!
Da vi er ved at starte op, søger vi blandt andet frivillige ildsjæle, der har mod på at være kontaktpersoner i forskellige byer og regioner af Grønland. Vi vil gerne nå ud til alle! Kunne du tænke dig at være kontaktperson i dit område, så tag fat i formanden.
Du kan også blive frivillig ved at udfylde følgende formular – klik her.
Ønsker du at støtte vores afdeling i Grønland, så bliv medlem. Meld dig ind og bak op om vores arbejde – tryk her for at blive medlem. Bemærk, at Ordblindeforeningens medlemskaber dækker over både Grønland og Danmark. Du kan kun være en del af OBF Kalaallit Nunaat, hvis du er bosiddende i Grønland.
Har Grønland en særlig plads i dit hjerte? Du kan også overføre et valgfrit beløb via MobilePay eller bankoverførelse, og på den måde støtte vores afdeling i Grønland.
Overfør via MobilePay:
Send dit valgfrie beløb til 21094
Skriv ”Grønland” i emnefeltet.
Overfør via bankoverførelse:
Reg.nr.: 2251
Konto nr.: 8974109248
Skriv ”Grønland” i emnefeltet.
Mød bestyrelsen
Hvad er ordblindhed?
Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed af neurobiologisk oprindelse, der anses som et handicap. Det er en vedvarende funktionsnedsættelse, der gør, at man har svært ved at forbinde sproglyde med de bogstaver, som de repræsenterer. Ordblindhed har ikke noget med synet eller hørelsen at gøre.
Ordblindhed kan komme til udtryk på forskellige måder fra person til person. Desuden kan udfordringerne, hos den samme, ændre sig alt efter, hvilken situation vedkommende befinder sig i. Der er derfor ikke kun én måde at løse ordblindeproblematikker på. Her er oplysning et centralt element – oplysning, som OBF Kalaallit Nunaat og Ordblindeforeningen er sat i verden for at dele.