Vær med til at farve Danmark rød den 1. oktober
Den 1. oktober holder vi #GoRedForDyslexia for at støtte op om den internationale kampagne af samme navn, der har til formål at styrke mennesker med ordblindhed.
..Og i den forbindelse håber vi, at du sammen med os vil trække det røde tøj frem og være med til at markere dagen!
Hvorfor lige rød? 🤔 Rød er en farve, vi alt for ofte forbinder med fejl og rettelser. Det vil vi lave om på. For os er rød en farve, der repræsenterer anerkendelse, fællesskab og styrke, og den fortælling vil vi gerne ændre sammen med dig – og resten af verden 🌍
Sådan er du med:
🔴 Find noget rødt frem, for eksempel en trøje, et tørklæde eller et helt outfit.
📸 Tag et billede, og del det på de sociale medier med #GoRed, og tag Ordblindeforeningen Danmark.
📩 Eller send billedet direkte til os på kontor@ordblind.org – så deler vi det!
Jo flere røde billeder, jo stærkere et signal ❤️
Sæt kryds i kalenderen den 1. oktober! Vi glæder os til at se dig i rødt 🥳


Har du en kommentar?
Skriv din kommentar i det store felt.
Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.