Nedenstående er en kopi af en meddelelse, Nota har sendt ud den 25. februar 2026.
Nota-service flytter ind på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside
Den 2. marts går nota-service.kb.dk i luften som en underside til Det Kgl. Biblioteks hjemmeside, kb.dk. Siden skal erstatte det nuværende nota.dk, som derfor lukker.
Man omdirigeres til nota-service.kb.dk, hvis man skriver nota.dk i en browser.
Nota-servicens materialer finder man via ”Find bøger” på nota-service.kb.dk eller via de to eksisterende apps.
Besøg nota-service.kb.dk (virker først den 2. marts 2026)
Et brugervenligt design
Nota-service.kb.dk har blandt andet en enkel opbygning, nye farver og flere fotos. Alt sammen for, at man nemt kan finde den information, man skal bruge.
Siden er testet af brugere med synshandicap, ordblindhed og andre læsevanskeligheder, og arbejdet med at forbedre hjemmesiden fortsætter.
Bedre tilgængelighed på kb.dk
Som en ekstra gevinst har skiftet til en underside på kb.dk resulteret i en række tilgængelighedsmæssige forbedringer på Det Kgl. Biblioteks øvrige sider til gavn for alle læsere. Der er for eksempel kommet en bedre opmærkning af overskrifter og links, en ny skrifttype samt øget farvekontrast.
Har du en kommentar?
Skriv din kommentar i det store felt.
Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.