Bliv frivillig
Brænder du for at gøre en forskel for børn med ordblindhed? Og er du enig i, at ordblindhed ikke skal være en hindring for at klare sig godt i skolen?
Så er rollen som frivillig oplagt!
Som frivillig rådgiver og hjælper du blandt andet forældre i dialogen med skolen om at få den støtte, deres barn har behov for.
Klar til at ændre verden for ordblinde?
Klik på linket herunder og send os en mail med emnet ”Frivillig”, så kontakter vi dig.
Altid brug for flere frivillige:
Vi oplever en fantastisk stor interesse for at høre om Ordblindeforeningen, og snakke om de vilkår, børn, unge og voksne med ordblindhed står over for. Vi har allerede mange dygtige frivillige rådgivere, som hjælper i det arbejde, men nogle steder i landet har vi ikke nok frivillige i forhold til efterspørgslen.
Derfor har vi brug for flere frivillige, som vil være med til at udbrede kendskabet til foreningens arbejde.
Hvad er din opgave?
Som frivillig deltager du fx på messer og ved arrangementer. Mere konkret består opgaven i:
- at fortælle om det arbejde foreningen gør for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed.
- at bidrage positivt med dine egne erfaringer, dels om dit medlemskab af Ordblindeforeningen, dels om ordblindhed generelt.
- at fortælle kommende medlemmer om Ordblindeforeningens medlemsfordele.
OBS: Hvis du modtager offentlige ydelser, bør du være opmærksom på, at der kan gælde en række regler, når det kommer til mængden og typen af frivilligt arbejde, du må varetage. Du kan læse en fyldestgørende guide om reglerne for frivilligt arbejde, mens man modtager offentlige ydelser, her.
Kontakt
Du kan altid tage kontakt til sekretariatet og få en snak og yderligere oplysninger om det at være frivillig i Ordblindeforeningen i Danmark.
Skriv til anna@ordblind.org (skriv “Frivillig” i emnefeltet) eller ring til 36 75 10 88.
Vi glæder os til at høre fra dig.