Til virksomheder

virksomheder

Er mennesker med ordblindhed inkluderet på din arbejdsplads?
Ordblindeforeningens erhvervspartnere er et netværk af virksomheder, der tager socialt ansvar og medvirker til at skabe rummelighed og tilgængelighed for mennesker med ordblindhed.

Som erhvervspartner er din virksomhed med til at sætte fokus på og forbedre vilkårene for ordblinde på de danske arbejdspladser. Signalværdien er ikke til at tage fejl af!

Du viser omverdenen, herunder dine kunder og samarbejdspartnere, at virksomheden tager socialt ansvar ved at støtte Ordblindeforeningens arbejde.

Mennesker med ordblindhed: En overset styrke
Det danske arbejdsmarked skriger på arbejdskraft, og borgere med ordblindhed udgør en stor og mangfoldig arbejdsgruppe, som virksomhederne ikke har råd til at overse.

I Danmark er der mere end 400.000 mennesker med ordblindhed – hvor mange af dem er ansat i din virksomhed?

Mennesker med ordblindhed udgør en værdifuld og ofte overset arbejdsstyrke, der besidder en række unikke færdigheder og perspektiver. Ordblindeforeningen tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde beriger en arbejdsplads og bidrager til en bedre og mere konkurrencedygtig virksomhed. Hvorfor ikke blive frontløber i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med ordblindhed?

Har din virksomhed brug for inspiration til, hvordan I får knækket koden med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med ordblindhed, så læs vores brochure ‘Skal din virksomhed være best in class’ her på siden.

Ønsker din virksomhed skræddersyet sparring til at knække koden for jeres virksomhed, er I meget velkomne til at kontakte foreningens sekretariatschef,
Anna Ljundal, på mail: anna@ordblind.org

Som erhvervspartner har I mulighed for at få jeres virksomhedslogo på foreningens hjemmeside og bruge vores støttelogo.

Skal din virksomhed være “best in class”?

I vejledningen finder du informationer om:

  • Ordblindhed og den ordblindes selvforståelse.
  • Offentlige støtteordninger til medarbejdere i beskæftigelse eller under uddannelse.
  • Tiltag der skaber en læse- og skrivevenlig arbejdsplads.

Er din virksomhed klar til at blive mere inkluderende og støttende over for medarbejdere med ordblindhed?

Vitec MV har indgået et samarbejde med Ordblindeforeningen om at udvikle en certificering, der anerkender virksomheder, der prioriterer læse- og skrivevenlige arbejdsforhold ved hjælp af teknologi.

Ved at opnå denne certificering kan din virksomhed vise sit engagement i at støtte ansatte med ordblindhed. I Vitec MV’s guide kan du blive klogere på, hvordan modellen bag denne certificering fungerer, og få indsigt i, hvordan I som virksomhed kan komme i gang med implementeringen.

virksomheder

Virksomhedsmedlemskab

Som virksomhed kan I få glæde af et medlemskab i Ordblindeforeningen. Med et virksomhedsmedlemskab støtter din virksomhed foreningens arbejde for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. Se mere her på siden.

Hvordan kan du støtte dine ordblinde ansatte?

Klik på videoen og hør hvilke muligheder du – som arbejdsgiver – har for at hjælpe dine ordblinde ansatte.

Støtte og støttemuligheder for medarbejdere med ordblindhed

Meld dig ind i Ordblindeforeningen og gør en forskel

Med et medlemskab i Ordblindeforeningen er du med til at skabe bedre vilkår for over 400.000 ordblinde i Danmark.
Sammen står vi stærkere og din støtte gør en stor forskel.

Med et medlemskab i Ordblindeforeningen er du med til at skabe bedre vilkår for 400.000 ordblinde i Danmark. Sammen står vi stærkere og din støtte gør en stor forskel.