Ordblindeforeningen i Nordjylland vil gerne invitere til ”En aften med fokus på ordblindhed” i Messecenter Vesthimmerland, Aars, onsdag den 16. september kl. 18.00.
Kom og hør ordblindekonsulent og forfatter Mie Askjær Midtgaard dele ud af sine erfaringer og sætte fokus på, hvad det vil sige at være ordblind. Med faglig viden, praktiske eksempler og konkrete redskaber viser hun nye vinkler på, hvordan ordblindhed kan håndteres i hverdagen.
Derefter vil tv-vært og skuespiller Mille Gori (Motor Mille) fortælle om, hvordan det har været at vokse op med ordblindhed, og hvordan det er lykkedes hende at skabe sig en karriere, hvor ordblindheden både har været en udfordring og en drivkraft.
Der vil blive serveret sandwich og sodavand.
Det er gratis at deltage, men det kræver en tilmelding senest den 9. september 2026 på mail til jytte@ebdrup.eu eller på tlf. 24 84 92 24

