Vil du gøre en forskel for mennesker med ordblindhed og samtidig styrke dine IT-færdigheder?
Til vores nye IT-kurser for frivillige, søger vi deltagere, som ønsker at blive IT-frivillige og hjælpe borgere med ordblindhed, der har udfordringer med digitale platforme og -værktøjer.
Kurset er både for nye og allerede eksisterende frivillige af Ordblindeforeningen Danmark.
Ønsker du at blive frivillig, skal du udfylde frivilligformularen på siden her.
På kurset vil du:
- Få styrket dine IT-kompetencer på et gratis heldagskursus. Kurset er med fuld forplejning.
- Blive en del af et fællesskab, der arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed.
- Lære at hjælpe andre med digitale værktøjer, som kan skabe store forandringer i hverdagen.
Hvem kan blive IT-frivillig?
- Du har lyst til at gøre en forskel for mennesker med ordblindhed.
- Du har interesse for IT – du behøver ikke være ekspert, du lærer det hele på kurset.
- Du har et åbent sind og lyst til at hjælpe andre.
- IT-kurset er ordblinde-venligt, så du kan sagtens deltage, hvis du selv har ordblindhed.
Hvad kræver det af dig?
- At du deltager i et heldagskursus.
- At du er med til at starte en IT-café op i dit nærmiljø (Storkøbenhavn, Aalborg, Aarhus eller Odense).
- At du har minimum én vagt om måneden i tre måneder på IT-cafeen. Vagten er i alt to timer. Her skal du hjælpe mennesker med ordblindhed med at bruge digitale platforme og -værktøjer.
Foreningens sekretariat understøtter ved behov og sørger for at booke lokaler og andre praktiske opgaver i forbindelse med opstart af IT-cafeen.
Hvad får du ud af det?
- Gratis IT-kursus, som styrker dine egne kompetencer.
- Erfaring med at undervise og støtte mennesker med ordblindhed.
- En unik mulighed for at gøre en forskel.
- Et certifikat for din indsats.
Tilmelding: Du tilmelder dig ved at trække en billet på siden her.
OBS! Tilmeldingen åbner 3 måneder før kurset.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på event@ordblind.org eller på 36 75 10 88.
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller aflyse arrangementet i tilfælde af for få tilmeldinger.