Indlæser Begivenheder

“Bliv skarp på Vitec MVs læse- og skriveværktøj IntoWords” – Gratis kursus for barn og forælder (= 2 personer)

Har du et ordblindt barn i 4. til 9. klasse, som trænger til hjælp til sine it-redskaber?

Målet for dagen er at gøre dit barn til en superbruger af IntoWords, så hverdagen og skolearbejdet bliver lettere.

Samtidig får du som forælder mulighed for at netværke med andre forældre, og møde en repræsentant fra Fynskredsen.

OBS! Det er et krav, at dit barn benytter IntoWords som hjælpemiddel for at kunne deltage på kurset.

 

Tidspunkt: Kurset varer fra 9.00-12.00.

Dato: Den 7. september 2024

Sted: Vitec MV, Edisonsvej 4, 5000 Odense C.

Underviser: Bjarne Isager fra Vitec

Forplejning: Der serveres kaffe/te og rundstykker ved ankomst, og der er kaffe/te/vand og frugt i kursuslokalet hele formiddagen

 

Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at I er tilmeldt kurset, så snart I har en billet. Billetten bliver tilsendt til den mail, som du opgiver ved tilmelding.

Du tilmelder dit barn ved at trække én gratis billet på hjemmesiden.

OBS! Du er som forælder inkluderet i dit barns billet, så I skal KUN trække 1 billet!

NB! Det er kun tilladt at deltage i 1 workshop pr. halvår.

Kurset er et gratis tilbud til alle. Har I ikke et medlemsnummer, skriver I ´0000´ i feltet, når I tilmelder jer.

 

Vi forbeholder os retten til ændringer og eventuelle aflysninger.

Go to Top