“Bliv skarp på din ordblindhed og IT-redskaberne” – Gratis workshop for barn og forælder
Har du et ordblindt barn i 4. til 9. klasse, som trænger til hjælp for at lykkes? Så har du nu muligheden for at deltage i en givende og effektiv workshop sammen med dit barn.
Målet for dagen er at give dig og dit barn en forståelse for, hvad ordblindhed er, og at ruste jer til brugen af IT-redskaber.
Der vil være fokus på at arbejde med selvværd og at gøre mobiltelefonen og computeren til daglige redskaber, der kan hjælpe i hverdagen og i skolen.
Samtidig får du som forælder mulighed for at netværke med andre forældre.
Praktiske informationer:
- Tidspunkt: Workshoppen er fra 9.30-14.30 og inkluderer fuld forplejning.
- Dato: Den 26. januar 2025.
- Sted: Friskolen Østerlund – Karholmvej 4, 6430 Nordborg.
- Underviser: Christian Bock.
Du tilmelder dig og dit barn ved at trække 1 gratis billet her på hjemmesiden.
OBS! Du er som forælder inkluderet i dit barns billet, så I skal KUN trække 1 billet!