“Bliv skarp på din ordblindhed og IT-redskaberne” – Gratis workshop for barn og forælder
Har du et ordblindt barn i 4. til 6. klasse, som trænger til hjælp for at lykkes? Så har du nu muligheden for at deltage i en givende og effektiv workshop sammen med dit barn.
Målet for dagen er at give dig og dit barn en forståelse for, hvad ordblindhed er, og at ruste jer til brugen af IT-redskaber.
Der vil være fokus på at arbejde med selvværd og at gøre mobiltelefonen og computeren til daglige redskaber, der kan hjælpe i hverdagen og i skolen.
Samtidig får du som forælder mulighed for at netværke med andre forældre.
Tidspunkt: Workshoppen er fra 9.30-14.30 og inkluderer fuld forplejning.
Dato: Den 17. november 2024.
Sted: Emmerske Efterskole – Åbenråvej 14, 6270 Tønder.
Underviser: Christian Bock.
Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at I er tilmeldt workshoppen, så snart I har en billet. Billetten bliver tilsendt til den mail, som du opgiver ved tilmelding.
Du tilmelder dit barn ved at trække 1 gratis billet på hjemmesiden.
OBS! Du er som forælder inkluderet i dit barns billet, så I skal KUN trække 1 billet!
NB! Det er kun tilladt at deltage i 1 workshop pr. halvår.
Workshoppen er et gratis tilbud til alle. Har I ikke et medlemsnummer, skriver I ´0000´ i feltet, når I tilmelder jer.
Om underviser Christian Bock:
Christian Bock er uddannet mekaniker og ejendomsservice tekniker.
I 2009 startede han sin egen virksomhed, Ordblindementor. Se mere på www.ordblindementor.dk.
I dag arbejder han for skoler, jobcentre og kommuner, hvor han bl.a. hjælper med opsætning og installation af it-hjælpemidler til ordblinde og mennesker med et læsehandicap.
Til dato har han afholdt over 1000 foredrag om ordblindhed, hvor han altid fortæller om sin egen situation som stærk ordblind og sin afhængighed af it-hjælpemidler.
Vi forbeholder os retten til ændringer og eventuelle aflysninger