Deltag i vores online informationsmøde om eksamensregler i grundskolen!
Har du et barn med ordblindhed, der skal til eksamen?
Kom med til vores onlinemøde, hvor vi gennemgår de regler og frister, som forældre til elever med ordblindhed skal kende. Vi gennemgår, hvilke særlige vilkår der gælder, og hvilke muligheder der er for brug af hjælpemidler til eksamen.
Vidste du for eksempel, at der inden 1. december forud for eksamen skal være aftalt med skolelederen, hvilke fag dit barn kan få ekstra tid i? Og at der skal aftales, hvor meget tid, der gives?
Du får mulighed for at stille spørgsmål til sidst på mødet, men du kan også sende dine spørgsmål på forhånd til vores fagkonsulent på kontor@ordblind.org for at være sikker på, at vi når at svare på dem.
Praktiske informationer:
- Dato og tid: Tirsdag den 22. oktober 2024 fra kl. 19:00-19:45.
- Sted: Online via Zoom (Du modtager et Zoom-link via mail senest 4 dage inden mødet).
- Pris: Gratis for medlemmer af Ordblindeforeningen, og 75 kr. for ikke-medlemmer.
- Målgruppe: Forældre til børn med ordblindhed i grundskolen som går i 8., 9. eller 10. klasse.
Tilmelding: Du tilmelder dig ved at trække eller købe en gratis billet her på hjemmesiden – alt efter om du er medlem af foreningen eller ej.
Vi glæder os til at se dig!
Vi forbeholder os retten til ændringer og eventuelle aflysninger.