Kom til et webinar hvor vi snakker om, hvordan man kan bruge LST i sin hverdag
Dette webinar er målrettet voksne ordblinde i job, uddannelse eller på vej tilbage i beskæftigelse, som ønsker at få et solidt greb om Læse- og Skrivestøtte (LST). Fokus er praktisk og anvendelsesorienteret: Hvordan kan LST bruges i hverdagen – i mails, mødeforberedelse, større opgaver, dokumenter og privatlivet – uden at det bliver tungt eller teknisk?
På 45 minutter får du både et overblik over mulighederne og en række konkrete greb, du kan bruge med det samme.
Hvad gennemgår vi?
- En klar introduktion til LST for voksne brugere i arbejde, studie og privatliv
- Tips til at bruge LST til læsning, skrivning, struktur og organisering af opgaver
- Hvordan du integrerer LST i din hverdag, så det bliver en naturlig arbejdsvane
- Generelt om hjælpemidler: hvad de dækker, hvordan du søger dem, og hvem der bevilliger
- Gennemgang af standardmateriale og introduktionsvideoer, du kan bruge efter webinaret
- Hvordan du tilmelder dig specifikke kurser i IntoWords og AppWriter
- Råd til, hvordan du taler med din arbejdsplads om, at du ønsker at bruge LST og andre hjælpemidler
Praktisk information
- Format: Online webinar via Microsoft Teams
- Varighed: 45 minutter
- Målgruppe: Ordblinde voksne i beskæftigelse eller på vej i job/uddannelse
- Forudsætninger: Ingen tekniske forkundskaber; vi gennemgår det i et roligt og håndgribeligt tempo
Webinaret er for medlemmer af Ordblindeforeningen Danmark.
Du er velkommen til at kontakte os på event@ordblind.org ved spørgsmål.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet via gratis billet.
Der tages forbehold for ændringer eller aflysning ved for få tilmeldinger.

