Karoline Hughes med sin vinder præmie fra Kims

TILLYKE! til Karoline Hughes – vinder af Ordblindeforeningens Plakatkonkurrence 2022

Så er vinderen fundet til Ordblindeforeningens plakatkonkurrence 2022. Igen i år modtog foreningen rigtig mange flotte plakatforslag, men det var Karolines plakat, som løb med sejren. Foreningen var vildt begejstret for det flotte hår med alle bogstaverne, som kan symbolisere, hvor meget det med at læse og stave kan fylde i den ordblindes bevidsthed. Da foreningen fortalte Karoline, at hendes plakat havde vundet, spurgte vi hende om hendes tanker bag plakaten. Karoline Hughes fortalte os:

”Jeg synes, det var en yderst spændende konkurrence og en svær, men god udfordring at få vist ordblindhed med en tegning. Jeg har altid godt kunne lide Ole Lund Kirkegårds illustrationer til sine bøger, og jeg kan huske, hvordan bogstaverne dansede for Gummi-Tarzan, når han havde svært ved at læse. Det ville jeg gerne vise på en ny måde. Jeg er så stolt og glad for, at mit forslag har vundet, og at plakaten kan inspirere flere til at lære om ordblindhed. Mange tak🙂”

 

 

Vil du være med i fællesskabet?

Ordblindeforeningen er stemme for mere end 400.000 danskere, og vi har altid plads til flere. 

Dit medlemskab gør en kæmpe forskel.

Klik herunder for at melde dig ind og læse mere om alle de fordele du får, som medlem af Ordblindeforeningen

Del dette indlæg

Har du en kommentar?

Skriv din kommentar i det store felt.

Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.