Kommunikationskursus: Bliv bedre til at få dine budskaber igennem
For dig, der er frivillig i en kreds eller i hovedbestyrelsen.
Ordblindeforeningens Kreds Hovedstaden inviterer til et lærerigt kursus med fokus på foreningens kommunikation. Formålet er at klæde dig bedre på til at informere om foreningens formål og agitere for vores politiske synspunkter.
Om arrangementet:
Thomas Bjerg, der er både underviser og freelancejournalist, vil stå for kurset og guide os gennem dagen. Vi sætter fokus på, hvordan vi kommunikerer bedst muligt med både foreningens medlemmer, samarbejdspartnere, politiske organisationer, partier og pressen.
Det får du ud af at deltage:
- Styrket kommunikation: Lær, hvordan du formidler foreningens budskaber og politiske holdninger klart og overbevisende.
- Praktiske redskaber: Få værktøjer til at gå i dialog med både presse og politiske partier.
- Fokus på de frivillige i en bestyrelse: Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i Ordblindeforeningens kredse eller hovedbestyrelse.
Så kom og vær med til en udbytterig dag, hvor vi sammen bliver skarpere på at få foreningens budskaber igennem.
Praktisk information:
Tidspunkt: Lørdag den 30. maj 2026, kl. 11.00-15.00
Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Forplejning: Der vil blive serveret sandwich, kaffe, te og andre forfriskninger undervejs
Tilmelding:
Send en mail til Harald Pedersen på hp.frivillig@ordblind.org. Frist for tilmelding er den 17. maj 2026.

