En travl første dag startede i fjernsynet

Uge 40 er kun lige startet, og der allerede fuld fart over feltet. Vi klager bestemt ikke!

Her får du et overblik over nogle af de spændende sager, som vi har brugt mandagen på:

 

En tur i studiet fra morgenstunden

Sammen med Jakob Frederik Lykke, der står bag AI-hjælpemidlet Cliarly, gæstede vores forperson Gry Kaalund Nicolaisen Go’ Morgen Danmark til en snak om uddannelse, hjælpemidler og ordblindhed. Tak for at invitere os ind studiet – det sætter vi stor pris på. Du kan finde indslaget på TV 2 Play.

På billedet ses Jakob Frederik Lykke, Lise Rønne og Gry Kaalund Nicolaisen.

 

Vi gæstede P4 Morgen

Vi var på besøg hos P4 Sjælland, hvor vores forperson Gry Kaalund Nicolaisen talte om vigtigheden af Ordblindeugen og Den Internationale Ordblindemåned, og hvordan hele landet bidrager til at sætte fokus på ordblindhed gennem en masse spændende arrangementer. Tak for at have os i tankerne.

Vil du se, hvad der sker i løbet af ugen og resten af måneden? Klik her.

 

På besøg hos Everway

Vi tog et smut forbi Everway, der står bag AppWriter, for at hilse på Muzafar Ali, VP Customer Acquisitioner, der startede i august. Tillykke med stillingen! Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

 

På billedet ses Gry Kaalund Nicolaisen og Muzafar Ali.

 

Turen går til Odense og Albertslund

I aften afholder foreningen arrangementer på både Fyn og Sjælland! I Odense inviterer Kredsforening Fyn til inspirationsaften, og på Sjælland er vi mere specifikt at finde i Albertslund, hvor vi sammen med Albertslund Kommune sætter fokus på ordblinde elever i grundskolen.

 

..Og hvis du ikke allerede har set det

Vi har politisk medvind! I morges udsendte Børne- og Undervisningsministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen vil afskaffe kravet om forældresamtykke ved test med Ordblindetesten for unge mellem 15 og 17 år – endda på opfordring fra Ordblindeforeningen.

Du kan se mere om vigtigheden af tiltaget her.

 

Med næsten 500.000 ordblinde i Danmark har ordblindesagen aldrig været vigtigere, så tak til alle jer, der er med til at sætte fokus på ordblindes rettigheder – sammen står vi stærkere!

More to come, så hold endelig øje.

Vil du være med i fællesskabet?

Ordblindeforeningen er stemme for mere end 400.000 danskere, og vi har altid plads til flere. 

Dit medlemskab gør en kæmpe forskel.

Klik herunder for at melde dig ind og læse mere om alle de fordele du får, som medlem af Ordblindeforeningen

Del dette indlæg

Har du en kommentar?

Skriv din kommentar i det store felt.

Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.