Her er vinderen af Ordblindeforeningens plakatkonkurrence
Mød Ida Malou Andersen! Hendes plakat er kåret som vinder, og vi er vilde med budskabet om, at ordblindhed ikke kun er negativt, og at man sagtens kan spejle sig i hinanden på tværs af alder.
Ida Malou har sat ord på sine tanker bag designet:
“Min idé med denne plakat er at vise, at unge mennesker også kan spejle sig i ældre. I dette tilfælde handler det om ordblindhed. Jeg har valgt at illustrere det ved, at en lille pige læser i en bog og kigger i spejlet, hvori hun ser en ældre kvinde, der gør det samme. På grund af deres ordblindhed begynder bogstaverne at flyve rundt, men de forvandler sig til sommerfugle. Det symboliserer, at det ikke kun er negativt at være ordblind.”
Stort tillykke, Ida Malou! Dit design er med til at sætte fokus på ordblindesagen.
Ida Malou, vinder af Ordblindeforeningens plakatkonkurrence 2025.
Har du en kommentar?
Skriv din kommentar i det store felt.
Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.