Indlæser Begivenheder

Invitation til Kreds Hovedstadens generalforsamling

Som medlem af Kredsforening Hovedstaden inviteres du til generalforsamling i Høje-Taastrup. Generalforsamlingen afholdes den 12. marts 2026 kl. 18.00 på adressen: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Der er brug for flere nye medlemmer i bestyrelsen. Selvom du ikke ønsker at være en del af bestyrelsen, ser vi rigtig gerne, at du deltager i generalforsamlingen, så vi kan høre dine input og idéer til foreningens arbejde!

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til Harald Pedersen på hp.frivillig@ordblind.org.
Foreningen giver en sandwich og en forfriskning ved mødets start. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig.

Frist for tilmelding er lørdag den 7. marts.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling:

  1. Velkomst og valg af dirigent og referent
  2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning inkl. økonomi
  3. Orientering om budget
  4. Behandling af indkomne forslag (Forslag skal være modtaget af bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag kan sendes til hp.frivillig@ordblind.org)
  5. Valg af foreningens bestyrelse
  6. Eventuelt

Vi glæder os meget til at se dig og få din mening om foreningens arbejde.

Med venlig hilsen
Ordblindeforeningen Danmark
På vegne af Kredsforening Hovedstadens bestyrelse

Del denne side!

Go to Top