Foreningen afholder gratis dagskursus for ordblinde børn og deres forældre den 23. september 2023
Hvis du har et ordblindt barn 4.-9.klasse, som trænger til et selvværdsboost og hjælp til IT-redskaberne, så er det lige nu, du har mulighed for at få alle tiders intensive kursusdag – helt gratis!
Formål: Formålet med kurset er at klæde ordblinde børn bedst muligt på til at forstå deres ordblindhed og bruge deres IT-redskaber i hverdag og skole.
Mål for dagen:
- Eleverne får en forståelse for deres ordblindhed, boostet deres selvværd og får masser af gå-på-mod og motivation.
- Elever får et grundigt kendskab til at bruge IT-hjælpemidlerne (LST)
- Forældrene klædes på til at kunne støtte og hjælpe deres barn bedst muligt.
Deltagere: 8 elever pr. hold – Forældrene er med fra 8.30-9.00 og igen fra 14.00-15.00
Tidspunkt: Mie underviser den 23. september fra kl. 9.00 til 15.00.
Adresse: “Eventlokale Vejle”, Ulvehavevej 61, 7100 Vejle
Arrangementer er i samarbejde med Kreds Østjylland.
Tilmeld dit barn ved at “købe” en gratis billet på hjemmesiden. OBS: Du er som forælder med i dit barns billet, så KUN en billet per barn
Bemærk, at vi trækker lod om pladserne efter endt tilmeldingsfrist.
Kurset er et gratis tilbud til alle. Har du ikke et medlemsnummer, skriver du ´0000´ i feltet, når du tilmelder dig.
Ved tilmelding oplyses følgende:
– Navn på barn og forælder
– Telefon til forælder
– Klassetrin
– Hvilken mobil har barnet?
– Hvilken computer har barnet?
– Hvilke hjælpemidler bruges i skolen (Appwriter, IntoWords, CD-ORD)
Tilmeldingsfrist den 14. september 2023.
