Boost dine færdigheder med AI – Lær at gøre arbejdsopgaver lettere!
Dette kursus henvender sig til voksne med ordblindhed i beskæftigelse, der ønsker en grundlæggende forståelse af kunstig intelligens (AI) og at lære at bruge AI-værktøjer til at forbedre deres arbejdsmæssige færdigheder. Du vil lære om definitionen af AI, problemløsning med AI og maskinlæring samt de samfundsmæssige implikationer af AI. Kurset kombinerer teori og praksis med øvelser og undervisning, der giver dig konkrete værktøjer til at lette din hverdag og gøre arbejdsopgaverne mere tilgængelige.
Kursets samlede varighed er cirka fire uger med en forventet studietid på 20 timer. Det er bygget op omkring et obligatorisk opstartsmøde (online) og tre fysiske undervisningsgange. Du kan se alle datoer og tidspunkter nedenfor:
Opstartsmøde:
- Onsdag den 28. maj 2025 fra kl. 19:00-20:00 (online – du modtager et link til mødet via den oplyste mail)
Undervisning:
- Tirsdag den 3. juni 2025 fra kl. 18:00-21:00
- Tirsdag den 10. juni 2025 fra kl. 18:00-21:00
- Torsdag den 26. juni 2025 fra kl. 18:00-21:00
Du får et certifikat, når du har gennemført kurset. For at få certifikatet skal du deltage i opstartsmødet og alle tre undervisningsgange.
Pris: Kurset er gratis, men der pålægges et gebyr på 75 kr. ved udeblivelse.
Tilmelding: Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og du tilmelder dig ved at trække en gratis billet her på siden.
OBS! Tilmeldingen åbner 3 måneder før begivenheden, og du skal være medlem af foreningen for at kunne deltage i kurset. Er du ikke medlem? Så kan du blive det her.
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller aflyse arrangementet i tilfælde af for få tilmeldinger.

