Kontakt
Søg
Sitemap
Print siden
Links
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
The Danish Dyslexia Association
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Tlf.: 36 75 10 88
Mail: kontor@ordblind.org

CVR: 16741302

Tal med barnet om ordblindhed

Barnet må også lære, hvad ordblindhed er. Det skal have mulighed for at sammenligne forskellige menneskers færdigheder.

Forældre bør påpege, hvordan forskellige voksne medvirker til samfundet på forskellig måde. Barnet skal hjælpes til at forstå, at succes i alting - også i læsning - kræver deltagelse, øvelse og arbejde.

Der findes gode skønlitterære bøger, der handler om ordblindhed, som man kan læse sammen med barnet.

Man bør sætte fornuftige mål og forventninger. Bare fordi vi selv har opnået nogle personlige mål, betyder det ikke, at vores børn har de samme mål for undervisning og arbejde. Hvis der er flere børn i en familie, kan man nemt komme til at sammenligne deres færdigheder på forskellige områder. Det kan skabe splid og give barnet ringe selvværd.

Hvis forældre selv har haft tilsvarende læsevanskeligheder, så kan man tale med barnet om dem. Barnet skal vide, at forældrene forstår den kamp og nederlagsfølelse, som det nogle gange føler. Hvis man som forældre ikke kan forstå disse læsevanskeligheder, så bør man tænke på, hvordan man reagerer ved opgaver, som synes umulige.

Barnet kan have det dårligt med sig selv, det kan føle ubehag ved skolen og i situationer, der kræver læsning og stavning. Forældre udtrykker ofte bekymring for, at den 'megen snak om problemerne' vil få barnet til at føle sig anderledes end de andre børn. Men barnet ved det allerede - og det er en lettelse for det, at man kærer sig om det, at man kan tale åbent om det.