Kontakt
Søg
Sitemap
Print siden
Links
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
The Danish Dyslexia Association
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Tlf.: 36 75 10 88
Mail: kontor@ordblind.org

CVR: 16741302

Sprogleg og højtlæsning

Læsning og skrivning er ikke naturlige færdigheder på samme måde som mundtlige sprogfærdigheder, og der er store forskelle på børns forudsætninger for at få noget ud af læseundervisningen. Visse sproglige færdigheder er af stor betydning, og læsning beror i meget høj grad på, at barnet har nået et vist sprogligt niveau.

Der er forskellige forhold, som forældrene kan være opmærksom på.

Småbarnsalderen er en periode, hvor barnet tilegner sig et mere og mere varieret sprog. Ordforrådet øges, sætningslængden tager til, og gradvis får barnet styr på udtalen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet udvikler sit sprog tilpas i forhold til alderen. Er der bekymring for, at barnets sprog ikke er alderssvarende, er talepædagogen en fagperson, som forældrene kan henvende sig til.

Barnet tilegner sig gode sproglige forudsætninger igennem samtale, og når der leges med sproget. Forældrene er de allernærmeste til at yde en ekstra indsats over for barnet, hvis sproglige udvikling ikke forløber helt glat. Den tætte kontakt med en voksen, der giver sig tid til at lytte, lægger op til samtale og besvarer spørgsmål om sproget, giver barnet tillid og tro på sig selv - og så giver det desuden en sproglig styrke til den senere læseindlæring.

Det er en god ide, at barnet leger med sproget i rim og remser. Det giver barnet fornemmelse for de lyde, som det danske sprog består af. Det skærper barnets opmærksomhed på sprogets lydside. På den måde kan man forberede barnet på mødet med det skrevne sprog.

Det er også en god ide at læse historier sammen med barnet. Børn elsker den ro og tryghed og det fællesskab, oplæsningen giver. Læsningen giver på den ene side en individuel oplevelse, men samtidig er læsning et utroligt stærkt grundlag for fælles oplevelse og erfaring.

Historierne skal være sjove og underholdende. Barnets tilegner sig viden ved at den voksne forklarer ord og diskuterer, hvordan historien er bygget op (hvad der kommer først, dernæst og så sidst), og man taler om indholdet og får ideer til at forudse, hvad der sker i historien. Indimellem kan man spørge, hvad barnet tror, der står. På denne måde giver læsning læselyst og læseglæde.

Men der findes også gode historier - uden bog. Det kan være den voksnes fortælling fra egen barndom. Børn elsker at høre om, hvordan farfar legede som barn, eller hvordan han kom galt af sted. Historier giver fortælleglæde, og man fryder sig sammen.

Leg med sproget omfatter også at komme med vittigheder og udtænke gåder. Indgå et væddemål om, hvem der kan finde på det længste ord, eller det korteste ord. Det kan også være en sprogleg at finde ting, der begynder med samme lyd, at finde på helt nye ord, at finde på pjatteord og morsomme udtryk.

Børn i en bestemt alder kan godt lide at prale. "Min far er farligere end din far", eller "min bror kan spytte længere end din bror". Udnyt det til at lave nogle virkelig farlige pralehistorier.

Man kan prøve at tale med dialekt og så tale med barnet om forskellige dialekter i Danmark, eller måske har familien nogle faste vendinger, som barnet kan lære eller gøre grin med.

Barnets talesprog kan også udnyttes i forskellige situationer. Det kan f.eks. være at lægge op til, at barnet selv udtænker forklaringer, selv er den, der fortæller billedbogens indhold, og man kan lade det tage telefonen, så det vænner sig til at tale med mennesker, som det ikke kan se.

Vi ved, at barnets kendskab til bogstaver, når det begynder i skolen, er af betydning for, hvordan læseudviklingen forløber. Denne viden gør, at vi nu om dage er mere opmærksomme på at udpege ord og bogstaver og lade bogstaver være med i det legetøj, barnet har.

Eksempelvis giver magnetbogstaver til køleskabet anledning til en flytten rundt med de 29 tegn, som vores alfabet udgør. Barnet lærer at genkende bogstaverne og benævne dem. Det finder de bogstaver, der er indeholdt i dets navn, sætter bogstaverne sammen, og den voksne fremhæver begyndelseslyden ved at give den en ekstra kraftig udtale.

I 5 - 6 årsalderen vil de fleste børn kunne lege med forlyd og udvikle evne til at parre ting, der begynder med samme lyd. Barnet opdager, at der til hver lyd kan knyttes et navn/et bogstav. Barnet er på vej til den første læsning.

Man kan også synge alfabetsangen, læse alfabetbøger som Halfdan Rasmussens ABC og lignende. Lad barnet skrive små ord, og det er oplagt, at det skriver sit navn på tegninger.

Barnet kan sagtens være med til at tegne og skrive beskeder, ønskeseddel til jul, hilsener til fødselsdage, opskriften til bagningen, huskeseddel til indkøbsturen osv.

Barnet vil naturligvis ikke kunne skrive og stave korrekt, men når skriblerier i form af legeskrivning indgår på en legpræget og naturlig måde i dagligdagen, så får krusedullerne betydning som et redskab for barnet til at udtrykke sine tanker. Jo ældre barnet er, desto mere kommer krusedullerne til at tage form af bogstaver, der kan læses og blive til en vigtig besked eller en god historie.