Andre artikler
15.500 til Ordblindeforeningen
Det tager tid
Jeppes historie
Ordblindeinstituttet
Anders kommer videre på VUC
Kontakt
Søg
Sitemap
Print siden
Links
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
The Danish Dyslexia Association
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Tlf.: 36 75 10 88
Mail: kontor@ordblind.org

CVR: 16741302

Undervisningen på Ordblindeinstituttet (OI)

AF KARL-ÅGE ANDREASEN
SKOLEINSPEKTØR

På OI får vi elever fra kommunerne i københavnsområdet og Sjælland. De kan være fra 4. til 10. klasse, når de starter hos os. Vi har i de senere år oplevet, at der kommer flere yngre elever end før. Vi ser det som et godt tegn, idet vi tolker det sådan at medarbejderne på skolerne og ppr-kontorerne har fået mere fokus på ordblindhed og at man er blevet bedre til at teste eleverne.

Vores målgruppe er normalt begavede elever, der har ordblindhed som deres største indlæringsproblem. Det er meget vigtigt, at målgruppen er defineret helt klart, og at målgruppen for eksempel ikke er ”elever med vanskeligheder i faget dansk”, som ville være en meget mere blandet og uensartet gruppe elever. Det gør nemlig at vi kan koncentrere skolens pædagogik om elevernes ordblindevanskeligheder, og sætte målrettet ind dér.

Men selvfølgelig har mange af vores elever vanskeligheder ud over ordblindhed. Der kan for eksempel være tale om sproglige vanskeligheder (dysfasi), og de kan være meget store. Det er klart, at ordblindhed sammen med store sproglige vanskeligheder gør det næsten helt umuligt for en elev at klare sig i det almindelige skolemiljø.

Ordblinde elever kan få specialundervisning i mange former. Det kan være i form af støttetimer i klassen, på skolens støttecenter, i en specialklasse eller på specialskole. Problemet med støttetimer og støttecenter er ofte, at det griber forstyrrende ind den øvrige skolehverdag, timerne ligger ”tilfældigt” i skemaet, bliver aflyst på grund af skolens øvrige vikarproblemer og måske er placeret på lærere som ikke er uddannet specielt til opgaven. Specialklasserne kan være utroligt forskellige, det kommer meget an på, om det har været muligt at samle en gruppe elever som har de samme behov, samme alder osv.

På OI har vi klasser med typisk 6-8 elever. I en del af timerne, i f.eks. dansk, har klassen 2 lærere, således at der er tid og ro til at tage sig af den enkelte elev. Ordblindhed rammer ikke lige hårdt. Der er mange grader af vanskeligheder, men det vigtigt at forstå, at barnets selvopfattelse og barnets forventninger til sig selv betyder utroligt meget. Når eleverne starter hos os, har de typisk 3 problemer. For det første deres ordblindhed. For det andet har det forhindret dem i at lære det samme som deres klassekammerater. Folkeskolen er og bliver meget boglig, og allerede i de mindre klasser kræver det læse- og skrivefærdigheder at følge med – også i de fleste andre fag end dansk. Dertil kommer det man går glip af, hvis de sproglige problemer gør det vanskeligt at følge med i hvad der sker i stor gruppe. For det tredje bliver man som barn hurtigt påvirket af denne situation. Barnet er vant til derhjemme og i alle andre situationer, at det er helt almindeligt, kan det samme og mødes med de samme forventninger som andre. I skolen derimod breder problemerne i dansk sig hurtigt til de andre skolefag. Man begynder at se på sig selv som anderledes og mærkelig, og selv om man har gode lærere og klassekammerater, mærker man alligevel at de ikke forstår at det skulle være så svært. Barnet begynder at opfatte sig selv som dum, og det æder af selvværdet.

Der er flere måder at reagere på. Nogle børn bliver indadvendte, sky og bange for omgivelserne, forsøger at skjule sig, kryber ind i sig selv. Andre ”skruer kasketten omvendt på” og reagerer ved at blive urolige, klassens klovn, med tiden mere og mere vrede på sig selv og omgivelserne. Eleverne kommer nemt ind i en ond cirkel, som forstærker sig selv.

Når eleverne starter hos os, er det altså alle 3 problemer, vi skal arbejde med. Det plejer i sig selv at være en utrolig lettelse for eleverne, når det konkret går op for dem at de skal starte på en skole, hvor alle eleverne er ordblinde, altså hvor alle er i samme båd. Det letter dem for presset om hele tiden at skulle forklare sig, undskylde sig, og møde andres undren over at de ikke kan læse eller skrive. Derved kan de mentalt slappe af, og de kan i løbet af kort tid begynde at koncentrere sig om det konstruktive og fremadrettede i stedet for at bruge kræfter på at skjule sig og dække over problemerne. For selvfølgelig vil de også gerne lære og kunne de samme ting som alle andre børn, hvem vil ikke det? For forældrene gør det samme sig gældende, og det miljø som derved skabes, er med til at standse den onde cirkel og starte en god.

Men der skal hele skoletiden igennem arbejdes med selvværdet og selvtilliden. Eleven skal lære sine styrkeområder at kende og kunne bruge dem, skal lære at begå sig socialt, kunne arbejde selvstændigt og sætte sig relevante mål.

På OI har vi på de fleste årgange så mange elever, at det er muligt at sammensætte nogle hold, hvor eleverne passer godt sammen. Der er også mulighed for at tage hensyn til antallet af drenge og piger. Vi har næsten 40 % piger, og det har den fordel at vores piger ikke behøver at føle sig så ensomme som de ellers ofte er i specialklasser, som plejer at være helt domineret af drenge.

Eleverne og forældrene har sikkerhed for, at skolegangen vil vare så længe der er behov for det. Mange kommunale specialklasseordninger har begrænset varighed på f.eks. 2 år, men det vil næsten altid være for kort en periode for en ordblind elev. Eleven skal jo indhente adskillige års skolegang og også lære alt det nye.

Den vigtigste forudsætning for undervisningen er, at lærerne med et meget grundigt kendskab til den enkelte elevs behov og indlæringsmuligheder kan sætte præcist ind med individuel undervisning. Den viden får vi ved blandt andet regelmæssigt at teste eleverne. Samtidig med at eleverne får undervisning som en samlet klasse, så det sociale aspekt i undervisningen hele tiden er til stede. Elevens skolehverdag bliver ikke brudt op af skift mellem normalundervisning og specialundervisning, af mange forskellige lærere, af aflysninger og opbrudte skemaer. Undervisningen i alle skolens fag - ikke kun i dansk - skal tage hensyn til elevernes ordblindhed og andre vanskeligheder. Det kræver viden og erfaring hos lærerne, som er samlet op igennem mange år.

Undervisningen skal også tage hensyn til, at mange elever har andre store vanskeligheder, for eksempel sproglige. Det drejer sig om at vide, hvordan man skal formulere sig til den enkelte elev, hvor meget man kan forlange af elevens hukommelse, evne til at strukturere, have overblik, og meget mere. Det er altsammen meget afgørende forudsætninger, som ofte vil drukne i den almindelige folkeskoleklasse, hvor man naturligt må behandle alle 26 elever nogenlunde ens uanset deres behov.

Der findes ikke ret mange særlige undervisningsmaterialer til ordblinde elever. Men heldigvis er der i de senere år kommet flere og flere anvendelige ting, blandt andet skrevet af OIs lærere. Det gælder om, at skolen skal have alle tænkelige materialer der vil kunne bruges, det vil f.eks. sige alle frilæsningsbøger med et fornuftigt indhold og i alle sværhedsgrader. Vi må også kunne tilbyde eleverne de ebd-programmer, som kan støtte læsning, stavning og skrivning, og som eleven skal vænne sig til at bruge måske resten af livet. Netop fordi OI kun har ordblinde elever, kan det lade sig gøre hos os. Men det er ikke nok, lærerne må selv til dagligt producere undervisningsmateriale f.eks. ved at kombinere forskelligt eksisterende, så det passer til eleven.
Eleven skal også under lærerens vejledning selv kunne administrere, hvilke materialer der er svære/nemme nok, vide hvilket lix-tal i læsningen han kan klare, osv.

På OI kan vi tilbyde eleverne niveaudeling i matematik og engelsk. En årgang med 4 stamhold er f.eks. delt op i 5 niveauhold, og derved kan eleverne få undervisning på hold sammen med kammerater på næsten samme niveau. Nogle ordblinde elever kan nemlig nå meget langt i matematik og engelsk, mens andre vil have store fundamentale vanskeligheder hele skoletiden igennem.

Eleven skal hele tiden mærke, at der sker fremskridt, at indsatsen nytter noget. Det er vigtigt hele tiden at tale med eleven om, hvad der helt konkret er nået i den sidste periode, og hvad målene skal være for den næste periode. Eleven og forældrene skal være klar over, hvilke mål der er sat, og hvorfor. Det afgørende er ikke i første omgang, om fremskridtene er store eller små - set med voksenøjne -, men at eleven kan se at anstrengelserne giver resultater. Så vokser selvtilliden og glæden, og det forstærker indlæringen.

For de fleste af vores elever og deres forældre har lektier været et dagligt mareridt, som har givet anledning til utallige og voksende konflikter, fordi barnet hadede de ting, som det ikke kunne finde ud af, og de voksne pressede mere og mere på i fortvivlelse over, at der ikke var fremskridt. På OI laver eleverne også lektier, både for at træne og indøve gode arbejdsvaner. Det er bare meget vigtigt, at lektierne er opgaver eleven selv kan finde ud af og indse nytten af. Forældrene skal ikke være reservelærere, men de kan hjælpe til ved at gøre lektielæsningen til en hyggestund og f.eks. at sidde sammen med deres barn og lave noget andet arbejde, forberede aftensmaden osv. I det øjeblik lektierne bliver for svære eller uoverkommelige, skal de justeres eller måske indstilles i en periode. Der skal være et meget tæt forældresamarbejde om undervisningen. I perioder er der brug for telefonsamtaler mange gange om ugen eller personlige samtaler, til andre tider går tingene uden. Det skal rette sig helt efter behovet og forældrene skal have fuld tillid til altid at kunne henvende sig på skolen eller til lærerne.

På OI har vi de fleste elever i overbygningen. I gennemsnit starter de hos os i 6.-7. klasse, så inden vi er kommet rigtigt i gang, er det også tid at tænke på fremtiden. Vi bruger megen tid og kræfter på erhvers- og uddannelsesaktiviteter, besøg og kurser på tekniske skole, produktionsskole, efterskole, og meget andet. Også det skal være tilpasset den enkelte elevs behov og interesser. Der holdes møder med eleven, forældrene og repræsentanter for hjemkommunen, hvor fremtidsperspektiverne drøftes. Vi kan med stolthed sige, at næsten alle vores elever kommer i arbejde eller uddannelse efter endt skolegang, hvilket er særdeles flot, når man tager deres vanskeligheder i betragtning.

I det videre uddannelsesforløb skal eleverne være rustet til at spørge efter og kunne bruge de rigtige hjælpemidler. Derfor lærer de på OI at udnytte de store muligheder, som EDB i dag giver ordblinde elever. De skal kunne tekstbehandling, scanning, staveprogrammer, læseprogrammer, osv. EDB er ikke nogen mirakelkur og kan ikke erstatte god undervisning, men det et rigtigt godt værktøj i hverdagen og ligesom alt andet værktøj skal man lære at bruge det korrekt.

OI er den eneste specialskole for ordblinde elever. Vi har søgning fra et stort geografisk område og mange elever har en meget lang skolevej. Det er helt oplagt, at der er behov for at oprette tilsvarende skoler andre steder i landet.