Kære medlemmer,

Ordblinde/Dysleksiforeningen er i rivende udvikling. Vi får hver dag nye medlemmer og har derfor på nuværende tidspunkt ca. 25 % flere medlemmer end hvad vi havde for godt et år siden. Det er vi utrolig glade for, og vi arbejder alle ihærdigt på, at denne udvikling fortsætter.
Flere medlemmer betyder også at vi løbende udvikler og igangsætter flere foreningsaktiviteter og projekter. Bl.a. tilbyder vi i år som noget nyt en teenlejr, har flere kurser for frivillige rådgivere og er ved at udbygge vores persondatapolitik.

Derudover har vi omlagt hele vores økonomisystem som nu er ved at være på plads. De mange nye medlemmer betyder også, at vi har mange flere henvendelser, end hvad vi havde for blot et år siden. I vil derfor kunne opleve, at sekretariatet pga. travlhed kan være svære at få kontakt til telefonisk. En af hovedbestyrelsens arbejdsopgaver i den kommende tid vil være at få løst dette problem.

Vi håber på jeres forståelse.

Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen
Formand / Mogens Schmidt

  Klik her hvis du vil afmelde nyhedsbrevet