Nyhedsbrev september 2018

Kære medlemmer,

I dette nyhedsbrev orienterer vi om foreningens kommende aktiviteter.

Ordblindeuge 40
Ordblindeugen står for døren og vi glæder os meget til en uge fyldt med masser af foredrag, messer, debatter, underholdning og andre arrangementer som har det til fælles, at de sætter fokus ordblindhed. Ordblindeugen bliver skudt i gang med ordblindemessen og ordblindeløbet i Horsens nu på lørdag d. 29.9. Find en oversigt over alle arrangementerne her: https://www.ordblinduge40.dk/

Salg af armbånd, kunsttryk, plakater og kopper starter i uge 40
I forbindelse med ordblindeugen starter salget af kopper, plakater, kunsttryk og armbånd. Al overskuddet fra salget går ubeskåret til foreningen. Du kan læse mere om hvad du kan købe som støtte for Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark på s. 4. 6. & s. 34 i Ordblindebladet nr. 3-2018 - klik her for at hente Ordblindebladet.

Kulturnatten i København d. 12. oktober
Kom og oplev Kulturnatten i København og vær med til at fejre, når vores forenings ambassadør Bubber sammen med vores formand udnævner Mads Heindorf til ny ambassadør. Fredag d. 12. oktober kl. 20:00, i Mads Heindorfs Guldsmedeforretning og værksted på Gothersgade 105, København K.

Ungelejr DU Dysleksi Ungdom for de 16-30 årige
Husk, at du stadig kan nå at tilmelde dig DU-Dysleksi Ungdoms Ungelejr og Generalforsamling, som finder sted fra d. 9.11-11.11 i Langeskov ved Odense. Tilmelding senest d. 20. oktober. Læs mere her: https://www.ordblindeforeningen.dk/du/

Medlemsmøder

Vil du møde andre medlemmer fra din forening, som har ordblindhed tæt inde på livet? Vil du bidrage til foreningens udvikling? Så sæt kryds i kalenderen allerede nu, for i starten af det nye år holder foreningen medlemsmøde to steder i landet:
Jylland: lørdag 12.1.2019 kl. 10 15
Sjælland: lørdag 19.1.2019 kl. 10 - 15
Arrangementerne kommer til at indeholde faglige oplæg, tid til at snakke sammen på kryds og tværs og til at komme i dialog med foreningens bestyrelse. Programmet og nærmere angivelse af sted følger.

Jobopslag
Vi har længe haft travlt på sekretariatet og har stor lyst til at udvikle vores arbejde på flere områder. Foreningen har nu slået en stilling op og søger en medarbejder, som kan være med til at rådgive og koordinere mange af foreningens aktiviteter. Ansættelsestidspunktet bliver fra december 2018. Du finder opslaget på forsiden af vores hjemmeside i venstre spalte: https://www.ordblindeforeningen.dk/

  Klik her hvis du vil afmelde nyhedsbrevet