Egmont Fonden afholder et børnepanel og et børnetopmøde om ordblindhed i foråret og sommeren 2018

OBS: Vi mangler især børn mellem 14 - 16 år

Kære forældre,

Har dit barn måske lyst til at fortælle om, hvordan det er at være ordblind?

Egmont Fonden afholder et børnepanel og et børnetopmøde om ordblindhed i foråret og sommeren 2018. Måske har du et barn, der vil være med?

Egmont Fonden samler ordblinde børn og unge for at lade dem dele og diskutere egne oplevelser med ordblindhed. Dette gøres i et børnepanel og til et børnetopmøde. Børnene og de unges anbefalinger og gode råd skal være med til at forbedre samfundets og fondens hjælp til børn med ordblindhed.

Vi søger børn og unge i alderen 12-16 år med ordblindhed til at deltage. Børnepanelet skal mødes tre gange på workshops af tre timers varighed. Tanken er, at børnene og de unge skal mødes og dele erfaringer og viden fra deres liv og dagligdag med ordblindhed. Hvordan er det at leve med ordblindhed? Hvilke udfordringer oplever de , og hvilken hjælp har de fået?

Derudover afholdes et børnetopmøde, hvor børn og unge skal videregive deres erfaringer med at leve med ordblindhed og formulere anbefalinger til, hvordan samfundets støtte til ordblinde børn og unge kan forbedres. Formålet med børnetopmødet er at give børnene/de unge en stemme i debatten og skabe fokus på og øget viden om, hvilke problematikker man støder på som ordblindt barn eller ordblind ung. På børnetopmødet deltager også forskellige beslutningstagere fra f.eks. stat, kommune og civilsamfund, således at børnenes historier bliver hørt og videreformidlet til nogle af de personer, der faktisk har mulighed for at forbedre samfundets støtte til ordblinde børn og unge.

Lyder det interessant og som noget for dit barn? Så klik her http://bit.ly/2I4aucP og giv os lidt flere oplysninger om dig – så vender til tilbage til dig med mere information om projektet og deltagelsen.

Børnepanelet mødes d. 12. april, 23. maj og 16. august
Børnetopmødet er lørdag d. 5. maj

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Moos-Bjerre, der står for planlægning og afvikling af børnepanelet og børnetopmødet. Her kan Signe Wahrén kontaktes på sw@moos-bjerre.dk eller på tlf. 30240247 i tidsrummet 12-14 (kun hverdage).

Vi håber meget på din/jeres hjælp.
Mange hilsner
Moos-Bjerre i samarbejde med Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
Moos-Bjerre ApS
Vartov, Farvergade 27A · 1463 København K
www.moos-bjerre.dk CVR 36032537

  Klik her hvis du vil afmelde nyhedsbrevet