Kontakt
Søg
Sitemap
Print siden
Links
Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
The Danish Dyslexia Association
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Tlf.: 36 75 10 88
Mail: kontor@ordblind.org

CVR: 16741302

Sidste nyt

9. november 2016, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Nyt testmateriale skal opdage elever i risiko for at udvikle ordblindhed

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør et nyt testmateriale, som kan identificere elever i børnehaveklassen og 1. klasse, der er i risiko for at udvikle ordblindhed.

Klik her for at se hele artiklen

15. juni 2016, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Inspiration til arbejdet med ordblinde elever i grundskolen.

En god hjælp til elever med ordblindhed sikres bedst gennem tidlig indsats og godt samarbejde mellem aktørerne om barnet. Det er nogle af de centrale anbefalinger i et inspirationsmateriale om ordblindhed i grundskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør i dag.

Klik her for at læse resten af inspirationsmaterialet

18. april 2016, et liv som ordblind

Ordtavlen - om hjælpemidler til læse- og stavevanskeligheder

http://etlivsomordblind.dk/ordtavlen-om-hjaelpemidler/

2. marts 2016, DR Ligetil

Minister vil ændre holdningen til ordblinde

Ellen Trane Nørby er både minister for undervisning og børn og er bekymret for, at nogle ordblinde børn må vente meget længe på hjælp.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) har inviteret 40 af landets eksperter inden for ordblinde-området til møde i dag.

- Der er stadig nogen, som tror, at ordblinde er dumme. De siger, at ordblinde bare skal tage sig sammen, siger ministeren til DR Ligetil.

- Men ordblinde har vanskeligheder med at læse og stave, og det har ikke noget med intelligens at gøre, siger Ellen Trane Nørby.

Mødet i dag skal være med til at ændre holdningen til ordblinde og give dem samme muligheder som andre for eksempel i skolen.

Klik her for at læse hele artiklen

25. januar 2016, DR Ligetil

Ny fond skal hjælpe ordblinde børn

Christian Bock havde en svær tid i skolen på grund af ordblindhed. Nu vil han stifte en fond, der skal hjælpe ordblinde børn med it-udstyr.

Klik her for at se hele artiklen

Sara Blædel: Ordblind - ingen hindring! - 28. september Roskilde Avis

Af Agnete Vestergaard-Kristensen

Sara Blædel kæmpede med ordblindhed i skolen og hadede at blive kaldt op til tavlen. I dag udkommer hendes bøger om kriminalassistent Louise Rick og journalistveninden Camilla Lind i 31 lande. Vejen til en karriere som forfatter startede, da hendes far satte foden ned og i et brev til klasselæreren skrev: Du vover at tage hendes lyst til at fortælle historier fra hende! Fredag 25. september fik hun overrakt Ordblindeprisen 2015. En i rækken fristes man til at sige, for hun har høstet flere prestigefulde priser for sine spændingsromaner, blandt andet Det danske Kriminalakademis debutantdiplom i 2005, Martha-prisen og De Gyldne Laurbær i 2014.

Klik her for at læse resten af artiklen

Nyt kort hjælper ordblinde i Region Syddanmark - bliver introduceret i uge 21

Ordblinde har usynlige udfordringer, som et lille kort nu skal hjælpe med at synliggøre.
O-Card’et på størrelse med et kørekort kan ordblinde fremvise, når de har brug for hjælp til at læse eller skrive – på uddannelser, job eller ved offentlige myndigheder.
Kortet forklarer, at ejermanden er ordblind og kan have behov for hjælp til at læse og skrive. Kortet opfordrer også modtagerne til at gå ind på hjemmesiden www.hto.nu, hvor de kan læse, hvordan de kan hjælpe ordblinde.
Ordblinde i Region Syddanmark kan få et O-Card, hvis en ordblindetest viser, at de ret til ordblindeundervisning. Den gratis test kan tages på VUC’er, oplysningsforbund og andre institutioner i Region Syddanmark, hvor ordblinde undervises.
Det personlige O-Card er udviklet i samarbejde mellem Campus Vejle, HF & VUC FYN, Kolding HF & VUC, VUC Vest, VUC Syd og HF & VUC Fredericia som en del af projektet "Ordblindeundervisning, en vigtig brik i jagten på de 95 %", som er finansieret af Region Syddanmark.
O-Card supplerer ordblindeundervisningen, apps og andre hjælpemidler. Vi håber, at kortet kan være med til at afstigmatisere og afmystificere det at være ordblind. Ordblindhed er en udfordring, som dog sagtens kan løses, så ordblinde kan uddanne sig og arbejde på lige fod med alle andre.

http://www.o-card.dk/

2. februar 2015. DR nyheder

Ny test skal finde ordblinde tidligere

Undervisningsministeriet lancerer en ny national test, der skal ensarte testningen af ordblindhed landet over. Testen er dog ikke obligatorisk, og det er et problem, mener Ordblindeforeningen.


Klik her for at læse hele artiklen


21. januar 2015, Folkeskolen

Adsbøl vil have Antorini til at følge, om den nye ordblindetest bliver brugt

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl vil have undervisningsministeren til at følge op på, om den nye ordblindetest bliver brugt ude i kommunerne. Ordblindeforeningens formand beklager, at testen bliver frivillig, men hverken læsekonsulenter eller læsevejledere deler bekymringen.

Karina Adsbøl har stillet undervisningsminister Christine Antorini (S) en række spørgsmål til den nye test. Ministeren svarer blandt andet, at det ikke bliver obligatorisk for skolerne at bruge testen, fordi kommunerne har ansvaret for skolevæsenet og dermed for undervisningen.

Klik her for at læse hele artiklen

17. november 2014, OI

Ordblindeinstituttet bevares

Mandag d. 17. november blev det offentliggjort at Ordblindeinstituttet (OI) forbliver en selvstændig enhed med egen ledelse. Efter måneders tovtrækkeri er der nu endelig kommet klarhed over OIs fremtid. I lang tid så det ellers ud til at OIs tilbud ville blive forringet. Men massiv kritik af planerne fra forældre, elever og Ordblindeforeningen fik til sidst politikerne i Ballerup overbevist om, at OI skulle bevares som den skole den er i dag.

Ordblindeinstituttet skal for fremtiden ligge på Lundebjergskolen i Skovlunde.

Nyheden vakte stor jubel på skolen og seancen blev fejret med sodavand og chokolade til eleverne på lærerværelset. Det var tydeligt at mærke at mange elever var lettede over at vide, at de forbliver på OI og at skolen bliver som den de kender i dag.

Læs mere om nyheden her


17. november 2014, Ballerup Bladet

En nedlæggelse af OI er et overgreb på eleverne
Debat Begår politikerne i Ballerup overgreb på eleverne på Ordblindeinstituttet (OI) ved at nedlægge skolen? Hvis politikerne stemmer for at nedlægge OI er svaret ubetinget JA.

Læs hele artiklen her

12. november 2014, Folkeskolen.dk

Ordblindeinstituttet på vej til at blive nedlagt

Ordblindeinstituttet har netop fejret 75 års jubilæum, men nu vil Ballerup Kommune nedlægge landets eneste kompetencecenter i dysleksi som selvstændig enhed. I stedet skal instituttet høre under en folkeskole. Det vil udtynde instituttets brand og ekspertise, lyder det fra flere sider.

Læs hele artiklen her

13. november 2014, Folkeskolen.dk

Ordblindeforeningen: Uforståeligt, hvorfor Ordblindeinstituttet skal nedlægges

Ballerup Kommune tjener penge på Ordblindeinstituttet, så Ordblindeforeningen forstår ikke, hvad kommunen vil opnå med en nedlæggelse. Elevtallet er ganske vist dalet, men foreningen forventer, at en ny ordblindetest vil skabe et øget elevgrundlag og opfordrer derfor politikerne til at se tiden an.

Læs hele artiklen her

19. oktober 2014, Jyllandsposten

Kritik: Kommuner gør ordblinde til tabere

Ordblinde elever bliver i folkeskolen svigtet i en sådan grad, at det er uværdigt, lyder det fra flere sider.
...kommuner. LÆS OGSÅ Forening: Ordblinde får problemer med nye krav Hos Ordblindeforeningen er forældrerådgiver Karl-Åge Andreasen enig i, at det er problematisk

Klik her for at læse hele artiklen

25. september 2014, ToneSPROG

De 20 ordblindeefterskoler har fået ny hjemmeside med nye film mm.
Der ligger også et lille interview med Ghita Nørby, som fortæller at ordblindeefterskoler er en fremragende idé. :)

http://www.ordbl.dk/ghita-noerby-hvis-de-andre-synes-man-er-dum-maa-man-skifte-togvogn-55-20092014

1. september 2014, DR

DR Tilgængelighed er nu på Facebook under navnet:

Få det hele med – DR Tilgængelighed.

Der findes nu et samlet forum på Facebook med oplysninger om den hjælp, DR tilbyder hvis man har svært ved at læse, se eller høre. Det er samlet set en stor andel af Danmarks befolkning, som bøvler med en funktionsnedsættelse af den ene eller anden art - i større eller mindre grad, og derfor tilbyder DR flere forskellige tilgængelighedstjenester, som skal sikre at alle kan få det hele med. Facebooksiden Få det hele med – DR Tilgængelighed oplyser om tilgængelighedstjenesterne og opfordrer brugerne til selv at bidrage med tips og ideer.

Tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk, som står i spidsen for tilgængelighedsarbejdet i DR, glæder sig til at møde brugerne på Facebook: ”Det bliver spændende at kommunikere et sted, hvor mulighederne for direkte dialog er så gode.”
Og Heidis opfordring er klar: ”Like siden og spred det gode budskab så vi kan sikre at alle kan få det hele med!”

Find Facebooksiden direkte via dette link:

https://www.facebook.com/faadethelemed

3. juni 2014, Nyt fra Socialstyrelsen

Der er netop blevet lanceret en ny hjemmeside vedr. ordblindhed som går i luften i dag.

HTO - Hjælp til ordblindhed: Klik her for at komme ind på hjemmesiden

10. april 2014, Nyt fra DH


Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen 2014

Klagenævnet for Specialundervisning har lavet en pjece med vejledning til forældre om specialundervisning til børn i folkeskolen. Pjecen informerer kort om reglerne på specialundervisningsområdet, herunder hvilke muligheder og rettigheder forældre har. Blandt andet informerer den om forældres mulighed for at klage over tildelt eller afslået specialundervisning. Læs pjecen fra klagenævnet her

Klik her for at se pjecen

25. februar 2014, DR. DK nyheder

Forening: 02 i dansk bliver stort problem for ordblinde

Klik her for at se pressemeddelelsen

22. februar 2014, Dagbladet

Meningsløse krav til de unge

De politiske partier er i gang med en drøftelse om hvordan man kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. I denne forbindelse er de borgerlige partier kommet med et krav om et karaktergennemsnit på mellem 4 og 7 fra folkeskolen for at komme i gymnasiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance holder endda fast i et gennemsnit på 7 for at komme i gymnasiet.

Hvad er formålet med disse krav? Hvilke problemer løser disse adgangskrav? Ingen, derimod skaber det mange problemer for de unge. En stor del af de unge, der går på gymnasiet i dag, kommer fra faglærte og ufaglærte forældre. Disse elever har typisk et gennemsnit på 6,57. At de borgerlige vil lukke gymnasierne for en stor gruppe unge har vi forstået, men at Dansk folkeparti også vil udelukke deres vælgeres børn fra gymnasiet, kan være svært at forstå.

Dertil kommer, at mange ordblinde kan have svært ved at opnå disse karakterer trods høj begavelse. Der er mange eksempler på, at mennesker med ordblindhed, kan nå langt på deres faglige dygtighed. F. eks Jørn Utzon. Spørg på DTU, hvor mange arkitekter og ingeniører med lave karakterer i dansk, som klarer sig godt på grund af deres flid og engagement. Lad de unge vælge den uddannelse, de er motiveret for og så optage dem, når de er uddannelsesparat. Det er langt vigtigere end et tal.
Samfundet har ikke råd til at denne resurse går til spilde.

Regeringen har offentliggjort sit udspil ”Faglært til fremtiden”. I dette udspil er der et forslag til en bedre og mere attraktiv erhvervsuddannelse. En flexuddannelse til unge med svagere forudsætninger og en ny erhvervsuddannelse til voksne på 25 år og derover. Skulle vi ikke vente og se, om det virker, inden man afskære over 40 % af de unge fra gymnasiet.

Desværre er mesterlæren næsten afskaffet. Kun få virksomheder beskæftiger lærlinge. Om det skyldes alle de administrative omkostninger med lærlinge, eller det skyldes, at virksomhederne har glemt deres ansvar for at uddanne lærlinge, kan være vanskeligt at afgøre. Den største årsag til fravalg af erhvervsuddannelserne skyldes mangel på praktikpladser. Derfor bør folketinget afhjælpe virksomhederne med nogle af de værste administrative byrder.

Det er meningsløst, at en karakter skal afgøre optagelse til en ungdomsuddannelse. Den bedste måde, at undgå frafald fra de forskellige ungdomsuddannelser, er at lade de unge studere de fag, de er motiveret for og brænder for.

Form. Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmark
Erik Kildegaard Rasmussen

Den 6. februar 2014, Berlingske Media

Danmark får sin første daglige lydavis

Fra april giver Berlingske syv dage om ugen adgang til en avis for de mange danskere, der ellers ikke har mulighed for at læse en avis: Ordblinde, svagtseende og danskere, der i bilen, køkkenet eller i andre gøremål har brug for frie hænder og derfor ønsker at læse avis med ørerne.

Læs hele artiklen her

Den 22. januar, DR ligetil

Ordblinde får hjælp til eksamen

Ordblinde unge skal have lov til at bruge særlige hjælpemidler til eksamen i folkeskolen. Et nyt forsøg begynder allerede til sommer.

Ordblinde elever i folkeskolen har en række hjælpemidler i undervisningen, så de kan deltage på næsten det samme niveau som de øvrige elever.

Men når de skal til eksamen i retskrivning, så har det indtil nu ikke været tilladt at bruge de hjælpemidler. Hjælpemidlerne er programmer på computeren, der kan læse ordene op eller foreslå ord.

Det vil undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) nu lave om på med et nyt forsøg:

Klik her for at læse resten af artiklen

Den 19. december, Ordblindeforeningen / Lena Utoft

Der blev i efteråret udsendt nogle spørgeskemaer vedr. E17 og nu er resultatet af brugerundersøgelsen færdigt.

Klik her for at se resultatet

Den 18. november, Undervisningsministeriet

It-rygsæk for ordblinde elever i folkeskolen

Ordblinde elever får i dag en it-rygsæk, når de bliver optaget på en ungdomsuddannelse. Nu får eleverne i fire kommuner mulighed for at få tildelt en it-rygsæk allerede i folkeskolen. For undervisningsminister Christine Antorini er det vigtigt, at ordblinde så tidligt som muligt får den hjælp, de har brug for.

Klik her for at læse hele artiklen

Den 20. november 2013, Helsingør Dagblad

Uvis fremtid for ordblindehuset

HELSINGØR: Forældre med børn, der har brug for særlige tilbud i Helsingør Kommunes folkeskoler , mangler information om, hvad både skolereformen og den såkaldte inklusionsplan kommer til at betyde. ... Hendes søn går i 4. klasse og går også i O-huset, et tilbud for ordblinde elever i Helsingørs skoler , der rent fysisk holder til på Helsingør Skole , afdeling Nordvest. Da O-huset ikke er nævnt med et ord i det materiale, der netop nu er ude til høring i forbindelse med den nye skolereform og » fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune « , frygter forældre, at O-huset vil blive lukket og ordblindeundervisningen lagt ind i den almindelige undervisning. ... Høringen om fremtidens skole i Helsingør Kommune slutter den 28. november.
Af Kirsten Moth

Den 25. oktober 2013, netavisen

Nu skal oplysning sikre ordblinde bedre jobs

Ny kampagne skal gøre ordblinde opmærksomme på al den nye IT-teknologi, som kan hjælpe til at læse og skrive som alle andre.

Hvis man skal kæmpe sig gennem hver eneste sætning, er det let at give op, og mange ordblinde undgår uddannelser eller jobs, hvor der er meget at læse. Men nu skal det være slut. Det mener Arbejdsmarkedsstyrelsen, der i går søsatte kampagnen ’Videre i teksten’, der skal informere om alle de teknologiske hjælpemidler, der findes til ordblinde.

Læs resten af artiklen her

DE BLINDE ORD

Udstillingen "De Blinde Ord" er en udstilling, der sætter fokus på ordblindhed igennem en ordløs tegneserie.

Udstillingen er åben til den 18. november 2013

Biblioteket
Rentemestervej 76
2400 København NV.

Åbningstider på biblioteket

Mandag-torsdag kl. 10-19

Fredag kl. 12-19

Lørdag og søndag kl. 10-15

Udstillingen er støtte af bispebjerg lokaludvalg, Danske tegneserieskaberes fond og udarbejdet af Ditte Marie Eriksen.

Læs mere her:

Den 9. september 2013, DR - Nyheder

Ny test i skolen skal hjælpe ordblinde

Skoler prøver at opdage ordblindhed tidligere ved at indføre en ekstra læsetest. Den skal sikre, at flere får den rigtige hjælp, inden de begynder på en ungdomsuddannelse.

Mange hundrede elever i folkeskolens ældste klasser bliver i de kommende uger testet for ordblindhed. Det sker med en ekstra læseprøve.

Prøven skal finde ordblinde elever. De vil så få en IT-rygsæk med en computer, som kan hjælpe dem med at læse og skrive.

Læs resten af artiklen her


Den 3. september 2013, Altinget.dk/Arbejdsmarked

FINANSLOV: Regeringen lægger op til, at tre puljer med tilsammen langt over 50 millioner kroner til kurser for ordblinde ledige bliver skåret væk. ... "I Undervisningsministeriet findes der nogle puljer for ordblinde, som er i arbejde eller har en læreplads. ... "Behovet er enormt, og det er særdeles relevant med disse kurser. Hvis man tager befolkningen som helhed, så er 4-5 procent ordblinde, men det kan man roligt gange med to, når vi taler om de ledige," siger Poul Christensen, der er ordblindekonsulent i 3F.

Læs mere her, hvor Stig Langvad fra DH udtaler sig om konsekvenserne

Den 17. august 2013, Politiken

Billedkunstner Gudrun Hasle ser i dag sin ordblindhed som en gave

Ingen andre var hjemme i lejligheden i Odense den aften. Ingen at spørge, ingen til at rette de fejl, hun følte skam over.

Det var i 2005, Gudrun Hasle gik på Det Fynske Kunstakademi og havde for første gang fundet et sted, hvor hun følte, hun hørte til. Og så havde hun fået denne her idé. Broderede sætninger skulle hæftes fast på et af hendes malerier, og dagen efter skulle underviserne og de andre studerende på akademiet sige, hvad de mente om værket.

Læs hele artiklen her

Den 6. august 2013, Berlingske Tidende

Mere hjælp til ordblinde studerende

Berlingske, sektion 1, side 11 (516 ord)
Sommerferien lakker mod enden, og det betyder, at mange elever skal tilbage til skolebænken og studerende til bøgerne. ... Nu er det hele samlet ét sted, og der vil løbende blive produceret nye, studierelevante materialer, når ordblinde eller synshandicappede henvender sig om det,« siger børne -og undervisningsminister Christine Antorini ( S). ... Den nye hjemmeside betyder, at rigtig mange nu kan deltage på lige fod med alle andre i undervisning og på deres arbejdsplads, og dermed behøver de ikke længere at se ordblindhed som et handicap,« siger ministeren . ... Og det betyder igen sparede penge på blandt andet overførselsindkomster.
Af Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Også i: Århus Stiftstidende 06-08-2013 Sektion 1 Side 26, Randers Amtsavis 06-08-2013 Sektion 1 Side 32

Pressemeddelelse 06.08.2013, Ministeriet for Børn og Undervisning - Nyhedsbrev.

Ordblinde og synshandicappede får adgang til 50.000 tekster på nettet

Alle ordblinde og synshandicappede får nu en samlet indgang til materialer og lydbøger. Ordblinde og synshandicappede elever og studerende på SU-berettigede uddannelser vil få gavn af et større, bedre og mere lettilgængeligt netbibliotek med cirka 50.000 titler. Det er 20.000 titler mere end tidligere.

Ordblinde og synshandicappede, der har svært ved at læse trykte tekster i bøger og tidsskrifter, kan fra i dag få nem adgang til materialer og lydbøger til undervisningsbrug via et udbygget online bibliotek på nettet. Det er Notas netbibliotek www.e17.dk, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, der den 1. august åbnede for, at ordblinde og synshandicappede elever og studerende kan få adgang til en ny og udvidet onlineversion af e17.dk med cirka 50.000 titler, hvilket er 20.000 titler mere end før udvidelsen.

Tidligere har især ordblinde skulle henvende sig flere forskellige steder for at få adgang til bøger og andre tekster i et tilgængeligt format. Her skulle de igennem forskellige procedurer og systemer for at komme til at læse de bøger og tekster, som de skal bruge i studie-, erhvervs- eller fritidssammenhæng. Samtidig kunne der være problemer med forskellige elektroniske formater, opsætninger og løsninger. Men det problem er løst nu med den samlede indgang til materialerne.

”Vi skal hjælpe alle unge videre i uddannelse. Det er helt afgørende, at ordblinde har let adgang til bøger og tekster, så man ikke hægtes af i skolen, uddannelsen og jobbet. En let adgang via internettet kan gavne alle ordblinde og især elever og studerende, der er afhængige af at kunne læse tekster med deres it-rygsæk, så de kan følge uddannelserne på lige fod med alle andre,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Kulturminister Marianne Jelved er glad for det større og bedre netbibliotek.

”Det er glædeligt, at alle ordblinde og synshandicappede læsere nu får adgang til studiematerialer, og at der skabes en let og samlet indgang. Det er et væsentligt serviceløft for denne brugergruppe,” siger kulturminister Marianne Jelved.

Ordblinde og synshandicappede skal fremover kun henvende sig ét sted for at modtage tilgængelige tekster. Dette gælder uanset, om de er under uddannelse, i arbejde eller blot ønsker at læse en tekst i deres fritid. Alle brugerne kan anvende Notas netbibliotek www.e17.dk og søge efter den litteratur, de ønsker.


Den 27. juni 2013, Ministeriet for Børn og Undervisning

Ny test skal hjælpe talblinde elever

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sætter gang i arbejdet med at udvikle ny test, så talblinde elever hurtigt bliver opdaget og får den rette støtte. SFI skal, inden testen udvikles, indsamle viden om talblindhed. Samtidig støtter ministeren en konference om blandt andet talblindhed med 200.000 kroner.

Klik her for at læse hele artiklen

Den 7. juni 2013, Syddansk Universitet

Ordblinde på SDU laver netværk.

En række initiativer hjælper universitetets ordblinde gennem studierne.

Samfundsudviklingen” ”evidensbaseret” og ”professionsudøvelse” Er du ved at kløjes i det, så forestil dig, hvordan det er for en ordblind at læse og stave disse fagbegreber – og mange, mange flere. Sådanne ord er nemlig en del af udfordringen for ordblinde, som er i gang med at tage en universitetsuddannelse. For at lette hverdagen for SDU’s cirka 150 ordblinde har universitetet sat en række initiativer i søen. Blandt andet har SDU for nyligt vedtaget et kodeks, som sikrer alle studerende – herunder også handicappede og ordblinde – lige adgang, lige rettigheder og lige muligheder i studietiden. Og senest har en lille gruppe dannet et netværk for SDU’s ordblinde. En af initiativtagerne er Malene Ditte Hansen, som selv er ordblind og som læser religionsstudier på 2. semester.

Læs resten af artiklen her

Den 22. maj 2013, dr.dk Nyheder

Mange bliver først klar over, at de er ordblinde, når de kommer på gymnasiet. Snart skal eleverne i folkeskolen testes fra 3. klasse.

Omkring fem procent af danskerne er ordblinde, men mange ved det slet ikke.

En del finder først ud af det, når de kommer på gymnasiet.

Mange gymnasier er nemlig begyndt at teste, hvor gode eleverne er til at læse og skrive, skriver avisen Berlingske.

Læs resten af artiklen her

Den 11. maj 2013, Dagbladet Roskilde

Ordblind forudser dumpet afgangsprøve

Et enkelt program kan være med til at ordblinde elever kan bestå den forestående prøve i retstavning i næste uge. Det mener i hvert fald Cora Larsen og hendes mor Johanne fra Himmelev.

Klik her for at læse hele artiklen

Den 13. marts 2013

Ordblindeforeningens politiske udvalg har sendt disse kommentarer til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse, samt ministeren i forbindelse med SU-reformen.”
Sendt d. 13. marts

Klik på følgende link for at læse mere

Den 25. februar 2013
Kommentarer fra Ordblinde/Dysleksiforeningen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Klik her for at se kommentarerne

Den 14. februar 2013
Region Syddanmark hjælper ordblinde

Flere unge ordblinde får ikke den hjælp, de skal have for at klare en ungdomsuddannelse.

Derfor har Region Syddanmark afsat 1,3 millioner af uddannelsespuljen til at hjælpe de i alt 6700 unge mellem 16 og 29 år.

- Der er omkring 200-300 unge ordblinde på hver årgang, og over halvdelen får ikke den hjælp de skal have, fortæller projektleder, Kirsten Bach Kjeldal.

Projektet omfatter, at skoler på tværs af hele regionen skal arbejde sammen om at opfange og give en bedre hjælp til ordblinde unge.

Screeninger
Screeninger skal være med til at spotte de unge, der har svært ved at læse og skrive. Derefter skal skolerne finde ud af, hvordan de hjælper de unge bedst enten ved hjælp af tekniske hjælpemidler eller ordblindeundervisning.

Region Syddanmark har investeret 1,3 millioner i projektet, og det forløber til og med 2014.


Den 12. februar 2013
Ordblinde går glip af hjælp for millioner


De ledige ordblinde i de syd- og sønderjyske kommuner går glip af hjælp for knap 1,4 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
- Det er en skandale, mener formand for Ordblindeforeningen, Erik K. Rasmussen.
I 2011 fik de syd- og sønderjyske kommuner 4,7 millioner kroner, så de kunne hjælpe ledige ordblinde i uddannelse eller job.
Men ikke alle pengene kom ud at arbejde. Kommunerne sendte nemlig knap halvanden million tilbage til beskæftigelsesministeriet. Og det er ikke godt nok, siger Erik K. Rasmussen:
- Det er et stort behov for at efteruddanne ordblinde. Mange ordblinde er højtbegavede, men det kræver en ekstra indsats fra jobcentrene, at de tager fat i de ordblinde og hjælper dem videre. At være ordblind kan nemlig godt være tabubelagt.
Tønder Kommune er en af de kommuner, hvor man har sendt over halvdelen af pengene retur. Faktisk sendte de hele 345.875 kroner tilbage. Og det er Jytte Therkildsen, direktør for Social, Arbejdsmarked og Sundhed ikke stolt af:
- Det er da super ærgerligt. For de ville da helt sikkert have haft det bedre, hvis de blev brugt på de borgere, der har brug for en forberedende voksenuddannelse. Så det er meget ærgerligt.
I 2011 sendte fem ud af de otte syd- og sønderjyske kommuner hver mellem 110.000 og 500.000 kroner tilbage til beskæftigelsesministeriet.


Den 8. februar 2013
Penge til ordblinde samler støv


Det er svært at søge job, når det kniber med at læse og stave. Derfor kan arbejdsløse ordblinde blive undersøgt for deres handicap og komme på kursus, men mange når aldrig så langt. En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at mere end halvdelen af de knap 90 millioner, som siden 2010 er bevilget til arbejdsløse med læse og stavevanskeligheder, er sendt retur til ministeriet fra de kommunale jobcentre. (...) Gladsaxe er blandt de kommuner, som har returneret pengene. Samtlige 784.000 kroner er sendt tilbage til ministeriet, selv om kommunen, ifølge jobcenterchef Peter Sidelmann, har de bedste intentioner om at hjælpe borgere med læse- og stavevanskeligheder. Af praktiske årsager har det dog vist sig vanskeligt. "Vi har testet mellem 100 og 200 borgere de seneste to år og sendt mange videre til VUC (voksenuddannelsescenter), men desværre var der flere hold, som ikke blev oprettet på grund af for få deltagere. Andre stoppede, fordi deltagerne faldt fra undervejs", siger Peter Sidelmann til Ritzau.(Læs mere)

http://www.information.dk/telegram/450576

Den 21. december 2012
Der er håb for de sva-ge-ste læ-se-re

Jyllands-Posten, sektion 1, side 6
De er blevet kaldt »funktionelle analfabeter«, »de chanceløse«, og for tiden bliver de omtalt som, »de unge, som forlader folkeskolen, uden at de læser godt nok til at kunne få en uddannelse«. ... Børne -og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig i, at man ikke kun skal fokusere på læsning, og hun henviser til, at regeringen i udspillet til en skolereform ønsker at opstille mål både for elevernes læsefærdigheder og for deres trivsel.
På erhvervsskolerne laver man f. eks. længere og mere praktisk orienterede grundforløb, hvis en elev læser dårligt. Ifølge Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler, er det lettere at hjælpe en elev med læseproblemer end en elev med f. eks. sociale problemer, og han fremhæver, at erhvervsskolerne længe har haft succes med at hjælpe ordblinde elever.
Af MORTEN VESTERGAARD

Den 21. december 2012
Dårlige læsere klarer sig godt

Klik på linket for at læse artiklen

Den 25. oktober 2012
It gør elever selvhjulpne og producerende
Folkeskolen.dk
It giver flere indfaldsvinkler til et stof og gør det lettere for eleverne at producere til gavn for både de svage og de stærke elever, mener professor.

Hvis man som Gummi-Tarzan har svært ved bare at holde styr på bogstaverne, kan det være umuligt også at have overskud til at få ordene til at blive til billeder i hovedet. Så kan det være en fordel at få billederne leveret eller endda gjort levende på en video.

Den 24. oktober 2012
Bliv klogere på Det Centrale Handicapråd i ny årsberetning

Årsberetningen er en hjemmeside med fotos, videoer og tekst om og med rådets medlemmer, arbejdstemaer, samarbejdspartnere, holdningspapirer og meget mere.

I Det Centrale Handicapråds nye årsberetning for 2011-2012 kan du blive klogere på rådet - på en nem og tilgængelig måde. For første gang har rådet lavet deres årsberetning som en hjemmeside på nettet. Den er hurtig at navigere i, teksterne er korte, og der er masser af billeder og videoer.
Har du travlt, kan du læse det letlæste resumé, som du finder inde på siden. Og har du tid til nærlæsning, kan du printe årsberetningen ud som en PDF.

I årsberetningen kan du blandt andet…

Læse mere om rådsmedlemmerne og om, hvordan de arbejder med hinanden.

Få mere at vide om, hvem rådet samarbejder med - og hvorfor og hvordan.

Se videoer med fire rådsmedlemmer, som fortæller om rådets arbejdstemaer.

Læse, hvilken helt ny, dansk undersøgelse, to specialestuderende fra Institut for Uddannelse og Pædagogik er ved at lave i samarbejde med rådet.

Læse rådets holdningspapirer – ét er om inklusion i folkeskolen, et andet er om velfærdsteknologi.

Se og høre, hvad rådet har sagt i medierne i 2011-2012.

Downloade idekataloget fra rådets beskæftigelsescamp, hvor eksperter kom med forslag til, hvordan man kan få flere mennesker med handicap i job.

På en video se, hvad der forargede formanden, da han besøgte en messe for hjælpemidler.

Du finder årsberetningen via dette link. (www.dch.dk/aarsberetning2012)

Den 16. oktober 2012
Hjælp! Jeg kan ikke læse (1:3)
DR1, 16. okt. 2012
I dagens Storbritannien findes der flere end fem millioner voksne, som har svært ved at læse eller værre endnu ikke er i stand til at læse et ord. Alt fra regninger, breve, lektiehjælp, indkøb for ikke at tale om at finde et job er besværligt for ikke at sige umuligt, og analfabetismen har givet de fleste et lavt selvværd. I tre programmer følger vi den engagerede lærer Phil Beadles forsøg på at løse læsningens gåde for ni voksne analfabeter. Vi møder bl.a. den 46-årige Linda, der elsker bøger og så gerne vil læse Shakespeare. James på 28, der ikke kan læse og kun skrive sit eget navn, og den 58-årige Teresa, der bryder ud i gråd, da hun bliver udsat for en læsetest, men efter kun tre ugers undervisning opdager, at hun kan læse en børnebog.

Den 15. oktober 2012
Kommunale budgetter lægger gift for Inklusion i grundskolen
Kommunerne og regeringen har aftalt, at inklusionen i grundskolen skal betyde, at 10.000 børn fra den segregerede specialskole flyttes til den såkaldte normale grundskole frem til 2015. Men det er en umulig opgave, hvis ressourcerne ikke er til stede. Sådan skriver formændene for DH og seks medlemsorganisationer i et indlæg i Politiken den 11. oktober 2012.

Den 1. oktober 2012
Nu starter forsøg med tolærerordninger i folkeskolen
Den 1. oktober starter forsøg med tolærerordninger i folkeskolen. Forsøgene med to lærere i klassen skal skabe bedre inklusion og ny viden til gavn for hele folkeskolen.

Den 13. september 2012
Ny undersøgelse: Kommunalreform har svigtet mennesker med handicap
Ny undersøgelse fra DH viser, at formålene med reformen ikke er blevet indfriet. Reformen skulle have givet bedre kvalitet, men i stedet er mange borgere med handicap blevet svigtet.

Den 7. september 2012
Inklusion styrker alle børns læring og udvikling
Både elever med særlige behov og de øvrige elever i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning. Det er konklusionen på en kortlægning af en række undersøgelser om inklusion.

Nyhedsarkiv