Nota laver ny app fyldt med fantastiske features
Adgang til e-bøger, optimeret design, øget tilgængelighed, udvidet søgning og meget mere – Notas nye app skaber helt nye læseoplevelser for Notas ordblinde brugere.
Adgang til hele Notas bibliotek
Lanceringen af Notas nye app byder på en lang række spændende features. En af de helt store nyheder er adgang til e-bøger samt aviser og blade, hvilket betyder at brugerne med den nye app får adgang til hele Notas bibliotek.
Derfor har appen også fået tilføjet udvidet søgning, samt muligheder for at afgrænse sin søgning, søgning på formater og der er føjet ikoner til tekst, så det er nemmere at forstå betydningen. Det er nu meget nemmere at finde præcis det, man ønsker.
Skoletasken kommer med i appen
En kæmpe forskel er også, at bøgerne er lige ved hånden. De mange skole- og studiebøger findes som e-bøger i Notas bibliotek. Derfor er der tale om en funktion som rigtig mange ordblinde skoleelever og studerende vil blive glade for.
E-bøgerne vises i en fokuseret læsetilstand, hvor man som læser kan fordybe sig i bøgerne uden at blive forstyrret af andre visuelle elementer.
For de brugere der måtte ønske det, kan man få e-bøgerne læst op med syntetiske tale. Appen bruger den indbyggede tale på enheden, og man kan selv hente andre stemmer.
Muligheden for oplæsning af e-bøger er efterspurgt blandt læsevejledere og ordblinde elever og studerende, da det bidrager til at styrke sprogtilegnelse, da lyttelæsning gør det nemmere for at genkende og huske hele ord. Det er endnu ikke muligt at få PDF’er oplæst, men det arbejder Nota videre Nota på.
Nyt lækkert design med øget tilgængelighed
I den nye app er der samtidig lagt vægt på det visuelle indtryk. Det nye design med swipefunktion gør det nemmere, mere overskueligt og intuitivt at finde de titler man leder efter.
Tanken var, at dette også ville gøre det nemmere for ordblinde at søge nye titler frem, hvilket er blevet bekræftet af flere beta-testere.
En mere personlig app.
Udover tilføjelsen af e-bøger, udvidet søgefunktion og et nyt visuelt design, så er personaliseringen af brugeroplevelsen kommet mere i centrum.
Nu kan man for eksempel oprette sine egne boglister, hvor man kan samle en liste med studiebøger, bøger man gerne vil læse, bøger med egne hobbier, temaer, eller hvad man selv finder på.
Det er også muligt at sætte bogmærker med egne noter, at justere afspilningshastigheden til præcis hvad man øsnker, samt selv vælge en specifik sleep-timer.
Der er også kommet dark mode til de, der foretrækker mørke farver i appen, f.eks til brug om aftenen. Som standard følger appen automatisk enhedens indstilling for farvetema.
En helt anden liga
Der rapporteres stadig lidt fejl på appen, men desto flere der tager den i brug, desto hurtige kan Nota blive klogere på fejlene og rette op på dem. Nota vil fortsætte driften af den gamle app, mens den nye app indfases.
Det er Notas forventning at brugerne hurtigt vil se mulighederne med den nye biblioteksapp, Nota Bibliotek 2.0, som er i en helt anden liga, og Nota er stolte over at kunne tilbyde den, til sine brugere.
Har du en kommentar?
Skriv din kommentar i det store felt.
Skriv derefter dit navn, din E-mail og eventuelt virksomhed.