Indlæser Begivenheder

Dagens emne: “Hvordan håndterer jeg min ordblindhed på arbejdspladsen?”

Har du lyst til at deltage i et fællesskab og gå i dialog med andre voksne, der oplever ordblindhed i deres beskæftigelse eller job? Så kunne vores nyoprettede netværksgruppe være noget for dig. Netværket er designet som en støttende og informationsrig platform, skabt specifikt til voksne, der står over for ordblindhed i deres arbejdsliv. Formålet med dette netværk er at skabe et fællesskab, hvor I kan dele jeres erfaringer, støtte hinanden og få adgang til værdifuld vejledning.

I løbet af året vil der blive afholdt fire netværksgruppemøder med forskellige fokusområder, der berører relevante emner og udfordringer.

 

Dato: Den 30. maj 2024

Tid: 19:00-20:00

Sted: DH-Huset – Blekinge boulevard 2, 2630 Taastrup

Pris: Der er et deltagergebyr på 20 kr. som er for kaffe og kage

 

Facilitator: Anna Ljundal

Det er Anna Ljundal, som faciliterer netværksgruppen i sin egenskab som ordblindespecialist og konfliktmægler.

Hendes rolle som facilitator er at strukturere møderne, skabe en indbydende atmosfære og sikre, at alle føler sig hørt og støttet. Anna vil desuden bidrage med vejledning og ressourcer for at hjælpe jer med at navigere gennem de udfordringer, I står overfor som ordblinde i beskæftigelse.

 

Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at du er tilmeldt netværksgruppen, så snart at du har en billet. Billetten bliver tilsendt til den mail, som du opgiver ved tilmelding.

Del denne side!

Titel

Go to Top