Indlæser Begivenheder

Dysleksi Ungdom vil gerne invitere til emne-weekend (tidligere Ung Lejr) den 4. november 2022, klokken 17:00 til den 6. november 2022. Emnerne i år er de ordblindes hverdag, som vi taler om ved hjælp af sjove aktiviteter og faglige oplæg.

Kom med til en festlig weekend med sjov og ballade, hvor du bl.a. kan møde andre unge ordblinde. Hvis du har en god ide eller ønsker til emner, som vedrører ordblindes hverdag, er du velkommen til at sende mig en mail på: sofie@ordblind.org

Den samme weekend afholder vi som altid Dysleksi Ungdoms Generalforsamling om søndagen. Generalforsamlingen foregår fra kl.12:30-14:30.

I år afholder vi emne-weekend / Ung Lejr i Danehofhytten, Kappendrupvej 25B, 5550 Langeskov (ved Odense).

OBS:

Tilmelding til emne-weekend / Ung Lejr er samtidig tilmelding til generalforsamlingen. Det er også muligt kun at tilmelde sig generalforsamlingen. Lejren er uden alkohol. Tilmelding efter først-til-mølle senest den 17. oktober 2022. Ring på 36 75 10 88, eller skriv til kontor@ordblind.org, hvis du har spørgsmål til emne-weekenden / Ung Lejren.

Vi åbner op for tilmelding den 1. august 2022. Du kan tilmelde dig på Ordblindeforeningens hjemmeside under aktiviteter.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Med venlig hilsen

Lejr Udvalget for DU – Dysleksi Ungdom

Rikke, Oline og Sofie

Go to Top