Forfattet af Kirsten Friis og Dorte Østergren-Olsen (red.)

Literacybegrebet har bl.a. fokus på den ordblindes empowerment og deltagelsesmuligheder).

Når der tales om ordblindhed, er der oftest fokus på, at den ordblinde har vanskeligt ved at afkode tekst. Det er denne tekniske del af læsningen, som skaber læsevanskeligheden. Den første læseundervisning har fokus på at afkode tekst ved at forbinde bogstav og lyd. Det samme har senere tilbud i skolen ofte – og på mellemtrinnet lærer den ordblinde gerne at bruge forskellige læseteknologier.

Ordblindhed kan være arvelig. Desuden kan ordblindhed være knyttet til, at børnehavebarnet og indskolingseleven ikke har korrekt udtale og/eller et stort og aktivt ordforråd. Så ordblindhed kan måske forebygges allerede i børnehaven… Når ordblindhed således kan forbindes med talesproget, så må skolen også have fokus på den ordblindes talesprog og lyst til at kommunikere i forskelle sammenhænge. I og uden for skolen.

Disse sproglige færdigheder er også i spil, når den ordblinde vil forstå tekster og selv skrive tekster. Det kræver desuden et stort overblik, da arbejdshukommelsen allerede er meget belastet. Undervisningen må derfor også have fokus på den ordblindes læseforståelse, læselyst, skrivelyst og skrivekompetencer. Her tænkes på det at forstå og fortælle et budskab i forskellige genrer og sammenhænge – og ikke udelukkende på at stave korrekt. Det kan læse-skriveteknologierne jo hjælpe med.

Ordblinde tackler desuden deres ordblindevanskeligheder på vidt forskellige måder. Nogle gør sig næsten usynlige og bruger mange kræfter på at undvige. Andre gør sig gældende på andre måder og høster opmærksomhed ved fx at være sjov. Nogle synes fx bare det hele er for meget og reagerer aggressivt. Atter andre kæmper en daglig kamp, hvor de tager udfordringerne på sig og knokler og knokler, så der ikke bliver plads til meget andet i deres liv. Disse emotionelle følger til ordblind kan let komme til at præge den ordblindes selvværd og blive faste reaktionsmønstre, hvis ikke skolen er opmærksom på dette.

Denne bog sætter i 11 kapitler fokus på disse områder – og giver forslag til, hvordan skolen kan møde de ordblinde. Alle kapitler er baseret på forskning og har praksisanvisninger fx i form af cases – og de er skrevet i et direkte og tilgængeligt sprog. Kapitel 1 forsøger desuden at samle alle disse tråde i et overblik, som kan inspirere til læsning af de øvrige kapitler.

I bogen tales om literacyvanskeligheder og ikke ordblindhed, da literacybegrebet jf. UNESCO blandt andet har fokus på den ordblindes empowerment og deltagelsesmuligheder.

Bogen henvender sig til alle, som er interesserede i literacyvanskeligheder. Det kan fx være på pædagog- og læreruddannelsen, på ordblindelæreruddannelsen og talepædagoguddannelsen samt læsevejleder- og sprogvejlederuddannelsen – men også til forældre, der vil vide mere om ordblindhed i bred forstand