![]() |
||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
|
Minivejledninger om SPS støtte(denne vejledning er udgået efter SU styrelsen har overtaget opgaven, men rådene er gode derfor er vejledningen ikke fjernet herfra)
Minivejledningen indeholder oplysninger om:
Til eleven 1. Når du er optaget på en uddannelse – grundforløbet – på en erhvervsskole, og du har læsevanskeligheder, som gør det svært for dig at følge undervisningen, skal du fortælle om det til din kontaktlærer på skolen. 2. Hvis du begynder din uddannelse i praktik, skal du alligevel fortælle om dit læsehandicap på den skole, hvor du skal begynde undervisningen efter den første praktikperiode. 3. Du skal fortælle din kontaktlærer, hvordan dine læsevanskeligheder viser sig: - læser du meget lidt eller slet ikke noget - kan du kun læse med hjælp - læser du så langsomt, at du ikke kan bruge det læste - har du svært ved at skrive noget - kan du ikke læse undertekster på tv - kan du bruge computer 4. Det er altså ikke nok, at du siger, at du er ordblind eller har læsevanskeligheder, har svært ved at stave eller skrive læseligt. Fortæl mest om det, du kan. Sådan skal du selv hjælpe med til og tage medansvar for, at du får den støtte, der passer til dig på din uddannelse. 5. Du har ret til specialpædagogisk støtte til din uddannelse og den afsluttende prøve, hvis dit læsehandicap forhindrer dig i, at du – her og nu – kan gennemføre din uddannelse på samme betingelser som dine ikke-handicappede kammerater. Mød din kontaktlærer på skolen 1. Du skal så tidligt som muligt henvende dig til din kontaktlærer på skolen og fortælle om dine læsevanskeligheder. 2. Så snart skolen (din kontaktlærer) ved det, skal den sørge for, at du får et individuelt tilbud om specialpædagogisk støtte. 3. Du skal være klar til, at kontaktlæreren straks vil mødes med dig alene, så I kan tale sammen. Læreren skal her danne sig et mere grundigt billede af, hvorledes dine vanskeligheder viser sig i forhold til lærerens egen undervisning. 4. Du kan kun få specialpædagogisk støtte til de dele af undervisningen eller til de fag, som du på grund af dit læsehandicap ellers ikke ville kunne følge med i. 5. Den specialpædagogiske støtte – i form af tekniske undervisningsmidler og omformede undervisningsmaterialer – som du har brugt i den daglige undervisning på skole eller i praktik, kan du oftest også få lov til at bruge ved prøve eller eksamen. 6. Du skal sammen med skolen søge om at få undervisningsmidler godkendt til eksamen i en særlig eksamensordning. Brug ansøgningsskemaet. 7. Du kan ikke på grund af dine læsevanskeligheder få dispensation for nogen dele (fag eller prøver) af uddannelsen. Hvad er specialpædagogisk støtte? 1. Specialpædagogisk støtte er de aktiviteter, hvormed dine fremtidige lærere og erhvervsskolen tilrettelægger den almindelige undervisning, så dine forudsætninger for at tage en uddannelse imødekommes. 2. Derfor må undervisningen benytte sig af medier, der ikke forudsætter læsning, dersom du ikke kan læse. Lær at bruge en computer. 3. Specialpædagogisk støtte har til formål, at du inden for rammerne af holdets undervisning forstår og selvstændigt kan arbejde med undervisningens indhold – på skole, i praktik og under eventuelt hjemmearbejde. Det kaldes inkluderende undervisning. 4. Specialpædagogisk støtte er udelukkende en individuel aktivitet, der fagligt, pædagogisk og socialt tjener til at bringe dig – med dit læsehandicap – ind i uddannelsesfællesskabet på erhvervsskolen. 5. Specialpædagogisk støtte på en erhvervsuddannelse skal føre dig frem til en fuldt kompetencegivende, afsluttet uddannelse. 6. Specialpædagogisk støtte indeholder ikke specialundervisning eller lektielæsning – under nogen form – som den du måske kender fra din tid i folkeskolen. 7. Der kommer ingen påtegninger om dit handicap eller om specialpædagogisk støtte på det afsluttende skole-, prøve- eller eksamensbevis. Hvordan får du og din lærer iværksat støtte? 1. Det er den erhvervsskole, du er optaget på – eller som du skal fortsætte på efter en praktikperiode – der skal søge om tilskud til eller godkendelse af specialpædagogisk støtte. 2. På din erhvervsskole kan du få udleveret “Ansøgningsskema om tilskud til specialpædagogisk støtte” med en vejledning på. 3. Du skal sammen med din lærer udfylde skemaet grundigt med alle de oplysninger, der bedes om. Læs eller hør skemaets gule vejledning. Lær at bruge en computer. 4. Forslag til skemaets afsnit C til din selvstændige “læsning” f.eks.: - tekniske undervisningsmidler - skærmbaserede undervisningsmaterialer og lærebøger med oplæst tekst - skærmbaserede tekster indlæst og lagret på cd-rom/dvd med illustrationer. 5. På skemaet kan skolen til den daglige undervisning kun søge om tilskud til materialer og aktiviteter, der retter sig individuelt mod dig og de læsevanskeligheder, du har. 6. Ansøgningsskemaerne med syntetisk tale kan fra januar 2004 udfyldes elektronisk fra et link i planlægningsværktøjet Elevplan og fra ikke tilsluttede skolers netværk. Hvad skal du vide om din erhvervsuddannelse? 1. Du søger ind på én af de 7 mulige indgange: - Teknologi og kommunikation - Bygge og anlæg - Håndværk og teknik - Fra jord til bord – hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug - Mekanik, transport og logistik - Service - Det merkantile område – handel, kontor og finans. 2. En teknisk erhvervsuddannelse varer typisk 3-3 ½ år og består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor du skiftevis er i praktik i en virksomhed og på skole. 3. Grundforløbet kan vare fra 10 til 60 uger. Det almindelige er 20 uger, men hvis du har brug for det, kan grundforløbet forlænges. 4. En handelsuddannelse varer 4 år i alt og består af Handelsskolens Grundforløb (HG), der kan vare 38 eller 70 uger efterfulgt af 2 eller 3 års uddannelse, som veksler mellem skole og praktik. 5. Alle elever under erhvervsuddannelser har en kontaktlærer, som eleven kan tale med om sin uddannelse. 6. Alle elever får deres helt egen elektroniske eller trykte uddannelsesplan og uddannelsesbog. Bogen indeholder uddannelsesplanen og dokumentation for de ting, eleven har lært. 7. Du kan opnå delkompetence, hvis du ikke kan magte en fuld uddannelse. Enten ved at du afslutter på et tidspunkt, hvor du kan opnå en brugbar delkompetence på uddannelsen, eller ved at du sammen med skolen og en virksomhed planlægger en individuel, kortere uddannelse. 7. Du kan på skolen få et hæfte med en fyldig vejledning om, hvilke eksamensordninger der kan godkendes. Hvor får du mere at vide? 1. SUstyrelsen servicerer alle erhvervsskoler med tilskud til specialpædagogisk støtte som vejledning, tekniske undervisningsmidler, skærmbaserede lærebøger med tale, særlige eksamensordninger mv. 2. SUstyrelsen, SPS-enheden Danasvej 30 1780 København V Faginspektør Henning Sletved Tlf. 3326 8482 Fax 3326 8491 hes@su.dk 3. SUstyrelsen, SPS-enheden servicerer erhvervsskolerne via to sekretariater for specialpædagogisk støtte: Sekretariatet for specialpædagogisk støtte Skive Handelsskole Arvikavej 2 7800 Skive Tlf. 9914 1489 Fax 9914 1485 Konsulent for sps Knud Møller knud.moller@tekpunkt.dk (Handelsskoler, landbrugsskoler). Sekretariatet for specialpædagogisk støtte Silkeborg Tekniske Skole Kejlstrupvej 87 8600 Silkeborg Tlf. 8680 1482 Fax 8680 3448 Konsulent for sps Jens Erik Kajhøj Nielsen jek@silkets.dk (De fleste tekniske skoler). 4. SUstyrelsen, SPS-enheden udsender en Maxikassette 2001 med informationsmaterialer om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser. 5. Elevplan er et pædagogisk webbaseret planlægningsværktøj, der fra januar 2004 er tilgængeligt for lærere og elever med handicap. Alle elever på de tilsluttede skoler skal heri arbejde med egen uddannelsesplan og -bog. Til elevens kontaktlærer 1. Denne artikel handler i kort form om, hvad der kan gøres, og hvad der skal gøres på erhvervsskolerne for elever, der har et læsehandicap. 2. Tag godt imod elever, der meddeler dig, at de har læsevanskeligheder. Sørg straks for en samtale, hvor du får et nuanceret billede af, hvorledes elevens vanskeligheder ytrer sig i forhold til undervisningen. 3. Så snart du eller skolen på den ene eller anden måde har fået melding om, at en elev har et læsehandicap eller vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal skolen sørge for, at eleven får et individuelt tilbud om specialpædagogisk støtte. 4. Det er elevens egen lærer i de enkelte fag, i direkte samarbejde med eleven og elevens kontaktlærer, der har ansvar for den specialpædagogiske støttes gennemførelse som inkluderende undervisning. 5. Specialpædagogisk støtte til én eller flere elever på dit hold/klasse må nødvendigvis medføre, at du tilrettelægger hele undervisningen - som inkluderende undervisning - således, at du tilgodeser alle elevernes forudsætninger i undervisningen. 6. Elever, der har ret til specialpædagogisk støtte til deres uddannelse, kan – via sædvanligt ansøgningsskema fra skolen – få godkendt særlige eksamensordninger eller vilkår, der altid afspejler den af Undervisningsministeriet accepterede måde, du har gennemført den forudgående undervisning på. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |